Som jeg også var kort omkring i mit seneste indlæg, så havde jeg min 2. Session med min coach, Zuzan, i går. Præcis ligesom den første, så satte den enormt mange tanker i gang hos mig og selvom de ting vi snakkede om, faktisk er en smule grænseoverskridende for mig at dele, skal jeg gøre mit bedste – jeg har jo lovet at tage jer med i processen 🖤
(Reklame – jeg får ikke penge for at skrive om mit forløb med Zuzan – det er et samarbejde, hvor vi hjælper hinanden)
Kort fortalt, har jeg besluttet mig for at få en coach med det enkelte formål om at få det bedre med mig selv. På alle led og kanter og både i mit arbejdsliv og mit privatliv. Jeg har som sådan ikke èn ting, jeg går og bakser med, men derimod en masse småting, der tilsammen bliver til en følelse af, ikke at være helt tilfreds med mit liv. Eller i hvert fald ikke helt så tilfreds, som jeg gerne vil være. Den konklusion kom jeg allerede frem til under vores første session.
Men hvad skal der egentlig til, før at jeg bliver tilfreds med mig selv og mit liv? Det spørgsmål var Zuzan hurtig til at stille mig og dertil kunne jeg hurtigt svare, at et større fokus på de ting jeg har, frem for min konstante fokus på det, jeg ikke har, kunne være et godt skidt på vejen og derefter vil jeg gerne bruge meget mere tid på at være den bedste version af mig selv – den person jeg godt kan lide at være og den, som jeg ved at folk omkring mig bedst kan lide.
Det første punkt snakkede vi om under vores første session og det kan I læse mere om lige her. Det næste punkt var hovedfokus i vores 2. session og det var ærligt talt lidt af en øjenåbner og som sagt også en smule grænseoverskridende at tale om og sige højt.
For hvordan bliver man egentlig den bedste version af sig selv? Man starter i hvert fald med at finde frem til de sider, som forhindrer en i at være dem og begynder at arbejde med dem.
Men hjælp fra Zuzan fik jeg gravet mig frem til nogle af de sider, som jeg ikke bryder mig om og som jeg gerne vil ændre. Vi tyvstartede faktisk allerede i sidste uge, hvor jeg indså, at jeg måske var lidt for god til at brokke mig over små ting i hverdagen og efter ugens udfordring, som bestod af INGEN hverdagsbrokkeri, har jeg allerede indset, hvor lidt plads problemerne får, når man ikke siger dem højt og at jeg lynhurtigt kom til at se mig selv, som et mere positivt menneske, når jeg sjældent italesatte negative ting.
I vores 2. Session var det nogle lidt andre sider, som vi kom frem til. Sider ved mig selv, som jeg ikke er stolt af og som jeg kan mærke, at mine nærmeste faktisk også synes er irriterende, men som jeg har SÅ svært ved at ligge fra mig og ændre på.
Kort fortalt, så er jeg selv forholdsvis pligtopfyldende og jeg kommer stort set altid til tiden og jeg aflyser sjældent en aftale. Ganske enkelt fordi, jeg selv bliver voldsomt irriteret, når folk gør det modsatte over for mig. Så irriteret, at jeg kan få en lidt fornærmet og pige-sur attitude.
For et par uger siden, var jeg inde i en periode, hvor samtlige af mine aftaler blev aflyst. Både privat og arbejdsmæssigt. Det gjorde mig i voldsomt dårligt humør og faktisk også enormt ked af det og det var netop efter den periode, at det gik op for mig, at problemet måske mere lå på min side og ikke hos folk omkring mig.
Når der tikker en aflysning ind, tænker mange sikkert “skidt pyt” og vender det måske endda til noget positivt, men jeg tænker og gør alt andet end det. Jeg bliver fornærmet, sur og ked af det og selvom jeg føler, at jeg kender mig selv og mine reaktionsmønstre forholdsvis godt og ofte ved hvorfor jeg handler, som jeg gør, så har jeg faktisk aldrig tænkt over, hvorfor jeg er så dårlig til netop at håndtere de her situationer.
Da Zuzan fik talt mig varm på området, gik der ikke specielt lang tid, før jeg hurtigt kunne indse, at det ganske enkelt handler om, at det får mig til at føle mig nedprioriteret og ikke vigtig nok – netop fordi jeg har mine egne prioritering i baghovedet og når jeg en sjældent gang imellem aflyser en aftale, så er det faktisk fordi jeg nedprioriterer det, eller fordi det ikke er vigtigt nok. Med mindre at jeg selvfølgelig virkelig bliver forhindret eller syg.
Når alt det her så er sagt, så har jeg slet ikke lyst til at være en person, som man skal gå på nåle omkring, når det kommer til aflysninger og forsinkeler. Som sagt kan jeg godt fornemme på folk omkring mig, at de synes at jeg overreagerer når jeg gør det og i værste tilfælde kan det måske resultere i, at de ikke “tør” at lave en aftale med mig.
Når jeg reagerer på den måde, er jeg bestemt ikke den bedste version af mig selv og jeg er i hvert fald ikke den person, som jeg gerne vil være. Så hvis mit mål om at være den bedste version af mig selv størstedelen af tiden, er det jo noget, som jeg skal arbejde med.
Så det gør jeg nu og indtil (og forhåbentlig fremadrettet) at jeg mødes med Zuzan igen, skal jeg tænke “pyt” og vende det til noget positivt, når folk smider en aflysning eller ikke dukker op til tiden. Jeg skal på ingen måde udtrykke min fornærmelse og i bedste tilfælde, skal jeg heller ikke føle det.
Det bliver en kæmpe udfordring, men jeg er totalt klar på at tage den!
Jeg håber at det hele gav lidt mening, selvom det måske blev en lidt rodet omgang. Er der mon nogen af jer, som kan genkende noget af det jeg skriver? Og hvis I har lyst, vil jeg MEGET gerne høre, hvilke sider af jer selv, I ikke er stolte af og gerne vil ændre? 🖤
MIG OG ZUZAN
Zuzan og jeg har mødt hinanden på noget så moderne som internettet og fandt hurtigt ud af, at vi måske kunne hjælpe hinanden. Jeg kunne sprede budskabet om at hun findes og hvor dygtig hun er og hun kunne hjælpe mig med at komme på rette kurs. Zuzan er uddannet Coach og har et forholdsvis imponerende CV fra sin tidligere karriere og en interessant historie omkring det, at hun netop er endt som coach. Hun kan lidt af hvert og tilbyder på enkelt-sessions, gruppeforløb, Metoring og meget andet. Selvom vi endnu ikke er specielt langt inde i vores forløb, kan jeg med hånden på hjertet sige, at mødet med hende, har været noget af en øjenåbner for mig og har fået mig til at arbejde med mig selv, på en måde, som jeg aldrig har prøvet tidligere.
