Reklamelinks: Jakke: ARKET Kjole: ARKET Sneakers: Converse Jeans: ARKET Taske: By Far
Reklame for ARKET
Hej venner 🖤
En lille hilsen her fra fineste Fyn, hvor jeg har tilbragt de sidste par dage og hvor naturens helt vidunderlige efterårsfarver har bekræftet mig i, at det var den helt rigtige beslutning at tage en lille efterårsferie på min yndlingsø. I går tilbragte jeg hele dagen sammen med min barndomsveninde, hvor vi cruisede rundt og besøgte diverse genbrugsbutikker. Jeg er både på udkig efter lidt ting til mit nye hjem, gode fund generelt. Så er jeg selvfølgelig også altid på udkig efter nye smukke perler, til smykkerne henne hos Windflower. der er efterhånden ved at være udsolgt og det betyder selvfølgelig, at der snart skal lidt nye varer op.
Heldigvis havde jeg heldet med mig i går og fandt så mange smukke ting. Både perler og alt muligt andet. Jeg kan kun anbefale, at holde godt øje henne hos Windflower, hvor der snart kommer til at ske nye og spændende ting.
Læs også: Den bedste efterårsjakke fra ARKET
Men I virkeligheden skulle det her indlæg jo handle lidt om min nye jakke. Jeg er nemlig i den heldige situation, at jeg endnu engang har fået mulighed for at lave et lille samarbejde med mine venner fra ARKET. I denne omgang handler det om deres helt nye kollektion, Upcycled down, som udelukkende består af fine efterår og vintersager, lavet af genanvendelige og naturlige materialer. Jeg elsker når brands tager stilling og hensyn til miljøet, samtidig med, at de bevarer deres dna og pæne design.
Det må man altså sige, at ARKET gør. Da jeg skulle vælge mine favorit-styles fra kollektionen, var jeg faktisk slet ikke i tvivl om, at mit valg faldt på puffer jakken her. Det er selvfølgelig et forholdsvis sikkert valg og som sådan er der jo ikke noget nyt og revolutionerende. Til gengæld er jeg ikke i tvivl om, at det vil blive sådan en, der vil være en del af min vintergarderobe, sæson efter sæson. Jeg har haft en lignende fra Gina Tricot i et par år og jeg har brugt den så flittigt, at den ikke kan mere. Med andre ord, var en udskiftning berettiget.
Da jeg så Marie i den smukke blå jakke, som også er en del af kollektionen, kunne jeg godt fortryde, at jeg ikke tog et lidt mere modigt valg. På samme måde, som jeg også har et godt øje til den pink version. Men snakker vi om anvendelighed og fremtidssikring, så er jeg ret sikker på, at jeg har valgt rigtigt.
Kan I have en smuk og hyggelig regnvejrsdag derude 🖤
Læs også: Denimkjole fra ARKET og weekendsnak