EN BAMSEJAKKE, ENSOMHED OG CHANGE OF PLANS

BamsejakkeReklamelinks: Bamsejakke: Lindex Jenas: ARKET T-shirt: Lana Del Ray Merchandice Sneakers: Converse Taske: BOYY

Hola amigas 🖤

Jeg håber at I har gang i en skøn weekend, fyldt med efterårshygge. I skrivende stund står jeg med det ene ben ude af døren og glæder mig til at tilbringe en dag på Trendsales Marked, hvor jeg sælger ud af garderoben, sammen med en masse skønner damer. Håber SÅ meget at se flere af jer.

Indtil nu har min weekend været en skør, men faktisk ganske rar en af slagsen på trods af, at den ikke ligefrem er endt med at se ud, som jeg planlagde. Mit udgangspunkt var et par dage fyldt med aftaler og et par praktiske ting i min nye lejlighed. I løbet af fredagen tikkede den ene aflysning efter den anden ind (sygdoms-sæson, I ved) og da vi nåede ud på eftermiddagen, stod jeg pludselig foran et par dage, uden èn eneste aftale.

Der midt på strøget blev jeg ramt af en følelse, jeg ikke har følt i flere år. Ensomheden. Ikke følelsen af at være ensom, men frygten for at blive det. For få år tilbage, var en dag uden aftaler eller kontakt med andre mennesker, noget nær det værste jeg vidste og jeg gik i panik blot ved tanken. Med årene og alderen er det dog ikke noget, der kan slå mig ud længere og nu nyder jeg faktisk at have sådan en dag i ny og næ.

Læs også: En bamsejakke og et rodet indlæg

Bamsejakke

Derfor bude det egentlig heller ikke være en big deal, at jeg pludselig stod foran en fredag aften og en lørdag all by my self. Men det var det pludselig og jeg panikkede faktisk en lille smule. Jeg tror det skyldes kombinationen af, at det netop var en fredag OG en lørdag og at de sidste par weekender faktisk også har set sådan ud. Dog med fuldt bevidsthed, fordi alt min tid er gået med flytning. Derfor havde jeg også set ekstra meget frem til at komme ud og mærke livet lidt igen.

Sådan blev det ikke og selvom det kunne have været skønt, så tror jeg måske at der var en dybere mening med det. I går sad jeg ikke ned før kl. 18.15 og jeg ved faktisk ikke hvad jeg havde tænkt på, da jeg lavede alle mine aftaler. Dagen gik med en hulens masse praktiske ting. I den gamle lejlighed og i min nye. Jeg havde hele to håndværkere på besøg (altså for at lave håndværk ;-)) og midt i det hele nåede jeg også at lave en spontan aftale med Katten og Frederiksberg Loppemarked. Aftenen tilbragte jeg hjemme i sofaen med serie og bland-selv-slik og præcis sådan en aften, har jeg faktisk sukket lidt efter, her i de seneste ugers flyttekaos.

Derudover endte jeg faktisk også med at være lidt tømmermænds-ramt, for midt i fredagens ensomheds-panikanfald lavede jeg en spontan telefon aftale med med vidunderlige expat-veninde, som faktisk sad i præcis samme situation. Blot flere 1000 km. væk. Vi drak vin, G&T’s i hver vores lejlighed, mens vi snakkede om alt mellem himmel og jord og delte fortællinger fra hverdagen. Alt sammen mens regnen væltede ned udenfor. Totalt hyggeligt og egentlig en helt perfekt efterårsfredag.

Læs også: En frakke fra & Other Stories og en lille status

Bamsejakke

Billederne her er fra i går, hvor jeg som sagt var på skattejagt sammen med Kat på Frederiksberg Loppemarked. Jeg har det virkelig stramt over, at loppesæsonen er ved at gå på hæld. Det var en af de gode dage, hvor jeg kom hjem en et par fine ting. I kan vist lige nå at se dem henne i min story, hvis I er hurtige.

Min varme, skønne og pelsede bamsejakke er fra svenske Lindex, som netop har åbnet deres første butik i Danmark. Den er placeret i Fields, som jo desværre ikke er et af de steder, jeg kommer forbi i dagligdagen. Jeg krydser fingre for, at de også dukker op inde i byen i den nærmeste fremtid.

Nu må jeg hellere se at få pakket de sidste ting til dagens marked. Jeg krydser fingre for en succesfuld dag og håber, som sagt, at se rigtig mange af jer.

Rigtig god søndag, kære jer 🖤

Bamsejakke

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
3 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments