Reklamelinks: Coat: & Other Stories Vest: & Other Stories Jeans: ARKET Shoes: & Other Stories Bag: BOYY
Reklame for & Other Stories
Go’ søndag aften, kære venner 🖤
I skrivende stund er klokken 17.33 og jeg har netop placeret mig i min sofa. For første gang i over en uge. Og hold nu op for en uge, det har været. Jeg føler mig stadig helt rundtosset oven på min flytning, som mere eller mindre har fyldt alt, de sidste mange dage. Men hold nu op hvor er jeg også glad. Alt er gået godt og langt bedre, end jeg turde håber på. Jeg har været forskånet for så mange af de der klassiske udfordringer, der altid føler med. I ved, klassiske ting hvor man mangler dèn ene skrue, der samler det hele, at flyttemændene ikke kommer eller at den ene ting, som man havde udset sig, var udsolgt.
Min garderobe har været pakket ned siden sidste weekend og i går kunne jeg endelig få det hele på plads, da jeg fik mit nye skab sat op. Jeg delte billeder og fortællinger om netop mit skab i min story i går og I var rigtig mange, der var interesserede i at høre mere. Det kan jeg godt forstå, for det er altså ret genialt og derfor tænker jeg også, at jeg snart laver et lille indlæg om det. Jeg kommer nok også til at dele nogle af mine bedste flyttetips, for dem har jeg alligvel samlet et par stykker af.
Læs også: En Blazer fra Weekday, flyttekaos og en koncert
Men nok om flytning, for her kommer et par helt friske outfitbilleder. I dag var jeg nemlig hoppet i et helt almindeligt outfit og lagt arbejdstøjet på hylden. Frakken fra & Other Stories er helt ny og jeg modtog den med posten i går. Det er en gave i forbindelse med det samarbejde, som jeg har med dem.
Jeg elsker alt ved den og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at den kommer til at blive brugt flittigt over de næste par måneder. Egentlig erstatter den en lignende version fra Gina Tricot, som flyttede ind i min garderobe for 4 år siden og som jeg har formået at slide helt ned. Derudover bliver jeg også nødt til at give min vest, som også er fra & Other Stories og som I har set en del gange herinde, et par ord med på vejen. Den er simpelthen intet mindre end genial og der går nærmest ikke en dag, hvor jeg ikke har den på. Enten under en jakke, som her, eller når jeg sidder derhjemme og begynder at fryse lidt. Kæmpe anbefaling herfra.
I morgen er det mandag og begyndelse på en helt ny uge. For mit vedkommende kommer den stadig til at stå på en del flytte-realterede ting, men jeg skal også så småt begynde at finde tilbage til en almindelig hverdag. Der er også flere events og pressedage på programmet og så glæder jeg mig faktisk bare til, at jeg endelig kan begynde at indrette mit nye hjem. Husk at I kan følge med på Instagram, hvor jeg deler ud af processen.
Kan I have en skøn aften derude 🖤
Læs også: En jakke fra Topshop og taknemmelighed