EN BLAZER FRA WEEKDAY, FLYTTEKAOS OG EN KONCERT

Blazer fra WeekdayReklamelinks: Blazer: Weekday Shirt: Vintage Trousers: Pieces Shoes: Converse Bag: By Far

Hej hej fra flyttefabrikken!

Aka det, der for få dage siden var min lejlighed. I går tog jeg det første store spadestik i hele mit store flytteprojekt og det føles, ærligt talt, helt enormt godt at komme i gang. I skrivende stund er der lige præcis en uge til at jeg rykker over i mit nye hjem og nogen vil måske mene, at jeg er i forholdsvis god tid. Det er jeg som sådan også, men fordi jeg også rydder ud og sorterer, tager det hele ekstra lang tid og min største frygt i hele det her er, at jeg ikke får gjort det ordentligt.

Så ja, sådan ser mit liv ud lige nu. Blandet med almindelig hverdagsting, selvfølgelig og lidt pleje af Windflower. De små bestillinger der dumper ind hist og her, sender jo ikke sig selv.

Der går nok også en rum tid, før tingene stabiliseres igen. Den kommende weekend har jeg dedikeret til flytning. Mandag får jeg besøg af min private flyttemand (jeg kalder ham også for Far), tirsdag skal det nye hjem males og onsdag rykker jeg. Og det er vel først der, at det “rigtige” arbejde begynder. Indretning, møbelsamling, ting der ikke virker, ting jeg mangler, ting jeg ikke kan finde og alt hvad der ellers hører sig til sådan en omgang. På den ene side glæder jeg mig helt enormt meget og på den anden side, har jeg lyst til at spole tiden et par uger frem og vågne op til en helt normal hverdag.

Læs også: Jeg skal flytte #fuckja

Blazer fra Weekday

Men nok om flytning for i dag – det skal vi jo nok få snakket meget mere om, den kommende tid (skal gøre hvad jeg kan for at begrænse mig) og som I kan se, var jeg da også lige ude i går, iført andet end praktisk arbejdstøj.

Af en eller anden grund, er jeg inde i en periode, hvor mine øjne fanges af alt hvad der er beige. Jeg går ellers og bilder mig selv ind, at jeg elsker farver og gør alt for at gå farverigt klædt og alligvel ser jeg mig selv stå i beige fra top til tå, hver eneste dag. Tilsat lidt farve hist og her, selvfølgelig, men I ved hvad jeg mener.

Måske handler det om årstiden og måske handler det om, at langt de fleste af mine nuværende garderobe-favoritter er beige. Uld-blazeren fra Weekday har I set herinde flere gange og det bliver nok heller ikke sidste gang. Den er simpelthen så god til de temperaturer vi har lige nu og så elsker jeg det oversize og lidt maskuline look. Jeg kan nærmest sige de præcis samme ting om mine bukser fra Pieces; maskuline, lidt oversize og ikke mindst behagelige. De findes i øvrigt også i flere farver, hvis nogen skulle være interesserede.

Læs også: Livet lige nu

Blazer fra Weekday

Hvad dagen i dag skal bruges på, gætter I aldrig! Måske starter det med pak og slutter ning. Jeg har selvfølgelig også et slags arbejdsliv der skal passes, men lige nu har jeg skruet lidt ned for blusset og føler mig særligt taknemmelig over, at jeg selv kan administrere min tid. At jeg så sad foran computeren til langt efter kl. 22 i går er en anden historie.

MEN jeg har også noget langt mere interessant på programmet. I aften spiller en af mine ultimative yndlingssangerinder i Vega og det skal jeg naturligvis ikke gå glip af. Det er selvfølgelig Julia Michaels, som jeg snakker om og hvis det ikke lige ringer en klokke, så er det hende der synger Issues og den her sang sammen med Selena Gomez. Faktisk er en af taskerne hos Windflower også opkaldt efter hende. Måske jeg skulle tage chancen og tage et eksemplar med til hende – tænk engang hvis jeg fik mulighed for at overrække den til hende in person 😂

Jeg kunne snakke i evigheder om hvor høj jeg elsker hendes sange og hvor meget, jeg kun kan anbefale at lytte til dem. Hun har altid ramt en helt særlig nerve i mig, med hendes direkte tekster og virkelig fine melodier. Det bliver SÅ godt!

Kan I have en skøn dag derude 🖤

Blazer fra Weekday

Blazer fra Weekday

Blazer fra Weekday

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments