OM WEEKENDEN, EN PÆN KJOLE OG EN HELT SIMPEL SØNDAG

OM WEEKENDEN, EN PÆN KJOLE OG EN HELT SIMPEL SØNDAG 1Reklamelinks: Dress: Uniqlo Bag: Inwear Sneakers: Veja

Reklame for Uniqlo

Glædelig søndag eftermiddag, venner 🖤

Weekenden lakker mod enden og præcis som jeg forudså i fredags, så forstår jeg ikke en klap af hvor tiden er blevet af. Jeg har haft et par helt enormt skønne dage, som både har budt på afslapning, fest, god mad og familietid. Faktisk synes jeg, at mange af mine seneste weekender har set præcis sådan ud og det føles virkelig godt.

For første gang i 3-4 år har jeg ikke en eneste rejse på programmet og jeg har heller ikke været afsted i forholdsvis lang tid (i hvert fald sammenlignet med, hvordan tingene plejer at se ud). Selvom jeg elsker at rejse og opleve, så har jeg altså også fundet noget ro og noget rart i at være i det nære og ikke hele tiden at være på farten. Det er skønt ikke at være hende, der aldrig er hjemme og hende, som aldrig kan komme. I morgen skal jeg f. eks til fødselsdag hos min veninde. De sidste mange år har hun holdt det på dagen (altså d. 2 September) og jeg kan ikke huske hvornår jeg sidst har kunne deltage, fordi jeg har været i et andet land. Det kan jeg nu og det er altså ikke en helt dum følelse.

Men tilbage til weekenden, der som sagt har været ganske rar. Fredag stod den på fredagsbar, efterfulgt af middag på Bazaar og en lille go’nat-øl, i går spiste jeg is og hoppede i havnen med min familie og spiste aftensmad i haven i Vanløse. Min søndag har været helt simpel; mine forældre kom forbi til kaffe, vi gik en lille tur og her til eftermiddag var jeg et smut inde i ARKET, hvor jeg prøvede en masse pæne ting i prøverummet. Hvordan det så ud, kan I se henne i min story.

OM WEEKENDEN, EN PÆN KJOLE OG EN HELT SIMPEL SØNDAG 3

Ligeså simpel, som min søndag har været, ligeså simpelt har mit outfit også været. Jeg tror vist ikke at jeg har vist kjolen herinde tidligere, men jeg har godt nok brugt den flittigt. Den er blød, rar og virkelig bare enormt behagelig at have på. Den er fra Uniqlo, som jo åbnede en butik inde på strøget tidligere på året og siden da, er jeg bare blevet større og større fan. Det er altså et helt genialt sted, hvis man godt kan lide klassiske og pæne basis-ting.

Det bliver lige en kort hilsen fra mig i dag. Nu vil jeg lukke ned og forsøge at holde min søndag aften forholdsvis fri. Jeg skal lade op til den kommende uge, for det bliver en af dem, med fart over feltet. Jeg har aftaler de fleste dage og mange små ting på programmet. Både events, middage, møder og så skal der ligges en sidste hånd på mit kommende projekt.

Kan I have en vidunderlig aften derude 🖤

OM WEEKENDEN, EN PÆN KJOLE OG EN HELT SIMPEL SØNDAG 5

OM WEEKENDEN, EN PÆN KJOLE OG EN HELT SIMPEL SØNDAG 7

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments