Juni lakker mod enden og det fatter jeg ærligt talt ikke noget af. Det har jo LIGE været forår. Når det så er sagt, så bliver jeg lige nødt til at tilføje, at noget af det, som jeg holder aller mest af ved at skrive de her indlæg er, at de også giver mig mulighed for at reflektere over den måned der er gået og at de forhåbentlig kan inspirere jer til at gøre det samme 🖤
Det slår mig bl.a nu, at Juni egentlig har budt på et par skønne uger. Der har ikke været voldsomt meget fart over feltet og jeg har haft god tid til hyggelige stunder. Og dem har jeg bestemt også haft. Jeg har været på to festivaler, Heartland og Tinderbox, jeg har badet i den københavnske havn og ved de fynske kyster. Jeg har drukket vin i de sene sommernætter, jeg har reflekteret lidt mere end normalt og mærket den der summertime sadness, som har det med at trænge sig på, på denne tid af året.
Vejret har vist mest af alt vist sig fra sin gode side – har det ikke? I hvert fald når jeg har skulle bruge det og jeg har allerede samlet mig en masse “sommeren 2019-minder”. Den kommende måned bliver helt anderledes. Den står på ferie, rejser og forhåbentlig en masse nye minder til bogen!
I Juli skal jeg…
En sommerdag i Juli, sidste år. Den Juli, vi sjældent glemmer 🖤
● Nærmest ikke være i Danmark! Højsommeren er over os og min kalender er pakket med sommerferier og en enkelt arbejdstur.
● Reklame: Til Stuttgart i Tyskland, hvor jeg skal besøge Weleda’s hovedkontor og deres smukke have (I ved, dem der laver verdens bedste budgetvenlige creme). Der er allerede afgang på onsdag og selvom jeg på flere måder er gået lidt i ferie-mode, så glæder jeg mig rigtig meget. Især fordi jeg får hende her ved min side.
● Reklamelink: Besøge Montenegro for første gang i mit liv, når jeg rejser derned for at holde sommerferie med min familie. Vi skal bo på det her skønne hotel, inden vi slutter af med at tilbringe et par dage i Dubrovnik, i Kroatien.
● Sørme endnu en tur sydpå, når mine veninder og jeg rejser til Cypern. Lige nu er der 35 grader og alle statistikker siger, at det fortsætter i den retning.
● Holde minimum èn uges sommerferie, hvor jeg tjekker ud af alle platforme. Jeg gjorde det samme sidste år og det var en kæmpe succes, hvor jeg kom tilbage med fornyet energi og inspiration.
● tilbringe en dag eller to på Refshaleøen hvis vejret tillader det og hvis tiden er til det. Hvis I følger med på Instagram, så så I måske at jeg var derude i går, sammen med min veninde. Det er uden tvivl det bedste sted i København på en sommerdag med flere madmarkeder, uendelige bade-muligheder, en vandrutchebane hos Baby Baby Bar og ren idyl og god stemning på La Banchina.
● Reklame: Forbi Retouch Clinic, hvor jeg skal have en lille opfyldning af den restylane-bahandling jeg fik sidste år, som gav mig en tydligere kæbelinje.
● Prøve byens nuværende mest hypede Is-koncept, Banana. Is lavet af modne bananer, der er blevet kasseret og som alligvel ville gå til spilde. Genialt koncept. Og så har tilmed lige åbnet en butik her på Nørrebro.
● Reklamelink: Læse en bog eller to for første gang siden sidste sommer. Jeg har endnu ikke besluttet hvad det skal være, men jeg hælder meget til Bogen om livet, hvor femten forskellige danskere, fortæller hvad en uhelbredelig sygdom har lært dem om livet.
● Reklamelink: Anskaffe mig et par beige cykelshorts. Det har egentlig været på min liste siden varmen kiggede frem i foråret, men jeg er ikke kommet længere end det. Jeg satser på at det bliver dem her fra Gina Tricot. (reklamelink)
Som altid vil jeg hellere end gerne høre lidt om jeres Juli-planer? 🖤