FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Glædelig fredag kære jer 🖤

Endda på en hellig en af slagsen. Jeg går stærk ud fra, at de fleste af jer kan nyde en god lang weekend. Selv er jeg vågnet op på Bornholm, som er alt andet end solskinsøen i dag. Regnen siler ned derude og på min løbetur tidligt i morges, nåede jeg at blive så våd, at selv min regnjakke blev gennemblødt. Det har jeg alligvel aldrig prøvet. Jeg krydser fingre for, at det stopper snart, så jeg rent faktisk kan nå at få set Bornholm, nu hvor jeg endelig er kommet herover.

Om ikke andet, så kan man vel udnytte situationen og kaste sig ud i en god middagslur. Det gør jeg mig aldrig i, men ovenpå de sidste mange dages friske luft og forholdsvis tæt pakkede program, så begynder det at føles tiltrængt.

Til gengæld er jeg virkelig glad og taknemmelig over, at jeg besluttede mig for IKKE at løbe marathon i København på søndag. Som udgangspunkt ville jeg have hoppet på et fly i morgen aften for at kunne nå at være med og da jeg overvejede det, føltes det som en snild sag. Alligvel sagde min mavefornemmelse, at det ville blive en dum situation, når jeg stod i den og pt. er jeg virkelig glad for, at jeg lyttede til den.

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Reklamelinks: Skjorte fra H&M Trend og Bukser fra H&M Trend

Men nok om mig for i dag. Som sagt kunne jeg forestille mig, at de fleste af jer, har lagt planer for weekenden, nu hvor det er en ekstra lang en af slagsen. Skal I til konfirmation? på weekendtur? til fest? eller måske bare slappe helt af. Uanset hvad, så har jeg naturligvis samlet en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

● Hvis I er i København på søndag, så vil det være oplagt at tage ud og se marathon. Elller det er jo næsten også umuligt at gå uden for en dør uden at bemærke det. Jeg håber i hvert fald at kunne nå hjem i tide til at heppe lidt. Jeg ved jo af egen erfaring hvor meget et par klap og ord rent faktisk kan betyde.

● Noget andet der også sker på søndag er, at min yndlings Rikke er hjemme i Danmark og hun åbner dørene op og inviterer på åbent hus med hendes Smukke Month Of May-kjoler. Alle kan komme og prøve, kigge og købe hvis man skulle blive fristet.

● Et event, som jeg er særlig træt af at gå glip af, er Fashion Market at Apollo, hvor diverse danske brands sælger ud og donerer pengene til de afviste flygtninge familier på Sjælsmark udrejsecenter.

● Rygterne siger også, at de varme dage venter lige om hjørnet, så hvis I stadig ikke har fået helt styr på forårsgaderoben, så tjek lige de her fine ternede bukser fra ASOS eller smut forbi Arket, hvor der er 20% på et stort udvalg af kjoler (som jeg i øvrigt også tippede om i går) (reklamelinks)

● Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvordan vejrsituationen ser ud hjemme på fastlandet, men hvis den er nogenlunde acceptabel, så kan man smutte en tur på Reffen og fejre deres 1-års fødselsdag.

● Hvis vejret også driller hos jer, så kan jeg lige tippe om, 2. sæson af den danske Netflix-serie, The Rain, netop har fået præmiere. Lidt stressende for undertegnede, som rent faktisk godt kunne lide den første sæson og som pt har alt for travlt med at komme igennem Game Of Thrones. Den første sæson kan I forresten læse lidt mere om i min Netflix-guide.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments