D. 19 April har været min ultimative favoritdag i størstedelen af mit liv, for hvis nogen skulle være i tvivl, så er det min fødselsdag. Som barn elskede jeg fødselsdag så meget, at jeg kunne have svært ved at være i mig selv, i flere uger op til.
Men pludselig, nok engang i midten af 20’erne ændrede det sig lidt. Eller meget, faktisk. Pludselig var det egentlig ikke så fedt at blive ældre og materielle ting, i form af fødselsdaggaver, kunne pludselig ikke få mig helt op og ringe længere. Da tallet begyndte at nærme sig de 30 gik det helt galt og min fødselsdag gik fra at været noget, jeg talte ned til og så frem til, til at blive noget jeg nærmest frygtede og som noget, der bare skulle overstås og bestemt ikke fejres eller markeres.
Tro mig, jeg ved hvad alderskrise er og jeg kan ikke komme udenom, at det er noget, som jeg har været forholdsvis hårdt ramt af. Det er også noget, som jeg har brugt utallige timer på at tænke over og på trods af det, kan jeg stadig ikke kommet med et helt præcis svar på, hvorfor det nu også er så slemt at blive ældre.
Dog tror jeg, at noget af min foragt bunder i, at man med alderen bare må erkende, at flere af de drømme, man har haft gennem livet, ikke bliver til noget og at der er ting, som man ikke kommer til at opleve igen.
Det er en lidt kompleks følelse og den er ret svær at sætte ord på. Da jeg skulle beskrive den for min veninde, for noget tid siden, var mit eksempel, at jeg f. eks aldrig kommer til at opleve den der young love og stormende, altoverskyggende, vi-har-hele-livet-foran-os-agtige forelskelse igen. Det gør nærmest gør helt ondt i mit hjerte af misundelse, når jeg ser et nyt forelsket par i starten af deres 20’ere. Der tror jeg at hun forstod hvad jeg mente.
Så er der slevfølgelig også det klassiske eksempel med, at mit liv slet slet ikke ser ud, som jeg i mange år var sikker på at det ville, når jeg rundede de 30. TREDIVE. Så er man jo en af de voksne. I ved, sådan en der både har børn, banklån, økonomiske investeringer, en bil, måske endda et ægteskab eller en skilsmisse i bagagen og som har svaret på langt de fleste spørgsmål. Alt sammen ting, som jeg i skrivende stund på ingen måde er i nærheden af.
Sidst jeg fejrede min fødselsdag, var da jeg blev 27. De sidste tre år er jeg flygtet fra den og har befundet mig på den anden side af kloden. Et år rejste jeg endda på selve dagen og smart nok, så rejste jeg frem i tiden, så den faktisk slet ikke eksisterede i mere end et par timer #smart.
MEN nu er der altså sket et eller andet i mig og for et par måneder siden, besluttede jeg mig for, at jeg skulle stoppe med det pjat og begynde at elske min fødselsdag igen. Jeg har jo et skønt og dejligt liv og det i sig selv er da noget at fejre.
Faktisk tror jeg, at jeg kan takke min veninde, Julie for det. En dag, hvor vi sad og filosoferede over livet og vores alder, sagde hun noget i stil med, “at man i bund og grund jo bare skal være glad for og taknemmelig over, at man overhovede får lov til at blive ældre. Det er jo ikke en selvfølge”. Hun har sagt mange fornuftige ting i løbet af vores venskab, men det her slå dem alle.
I dag er det præcis et år siden, at jeg rundede de 30 og hvis jeg skal være helt ærlig, så fortryder jeg faktisk, at jeg har brugt så mange tanker på at frygte det. Her er slet ikke så slemt. Faktisk er her ligefrem rart. Et eksempel er, at da jeg som 29-årig skulle fortælle folk min alder, var der aldrig nogen reaktion, men når jeg fortæller folk, at jeg er 30 er de lige ved at tabe kæben og mistænker mig nærmest for at lyve. Det er da et kompliment, der vil noget M 😉
Paradoksalt nok, har jeg også altid haft det sådan, at livet bliver sjovere år for år og jeg har stadig ikke oplevet, at det er gået den modsatte vej. Faktisk ved jeg slet ikke hvad det er jeg er flygtet fra, de seneste år, for hvis der er noget jeg ikke vil være, så er det 17 år igen.
Det kan da godt være at der var et par ting, som var lidt sjovere dengang og at livet måske lå lidt mere for ens fødder, end det gør i dag. Men når det så er sagt, så er det altså bare lidt federe at være 31 og hvile mere i sig selv, have mere erfaring, flere oplevelser i bagagen, mere selvtillid, flere penge, mere ansvar og alt det andet, som voksenlivet medfører.
Det blev vist et lidt rodet indlæg, med et hav af små sidespring. Egentlig tror jeg bare, at jeg ville fortælle, at det slet ikke er så slemt at blive ældre og fødselsdag er noget, som ALLE fortjener at få fejret. Jeg føler lidt, at jeg ikke har haft fødselsdag i flere år, så derfor får den ikke for lidt i år. I mandags blev den fejret i selskab med mine skønne veninder og i dag sammen med min familie hjemme på Fyn. Præcis som dengang, hvor fødselsdag var fedt!!
Til sidst er der vist bare tilbage at sige selvtak for vejret 🖤
P.S Her kan I læse lidt om 30 ting jeg har lært på 30 år.
