FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Weekenden står for døren og det kan vist ikke gået nogens næse forbi, at det bliver årets første rigtig forårsweekend. Jeg kan slet ikke vente med at gå en tur gennem Nørrebro og se hvordan det hele summer af liv og forårskådhed. Det kunne vist heller ikke være mere tiltrængt 😉

For engangs skyld, skal jeg tilbringe hele weekenden hjemme i København og jeg har skam også nogle ret fine ting på programmet. Sådan work-wise er jeg ret godt med for tiden, så her til eftermiddag tager jeg nok en time eller to ud af skemaet og får gjort lidt rent på min altan. I går kom posten nemlig forbi med min bambusbænk og det kan da kun gå for langsomt med at få sat den op.

I aften er jeg inviteret til åbning af Madklubbens nye restaurant, Bazaar, hvor jeg også tager min egen madklub (aka bedste veninder) med. Det kan næsten ikke blive andet end en succes. I morgen står den på nedpakning af hele min garderobe, for på søndag går det løs til årets første Tradono Market. Og så håber jeg selvfølgelig også, at jeg får tid til at gå en tur ud og opleve foråret. Eller det SKAL jeg faktisk.


d0f4e2a24e29f050f615146a2fab8518Billedet lånt herfra

Har I sjove planer? Mon ikke I også skal ud og nyde vejret? Eller spise en is eller to? Se X-Factor-finalen? Skal I til fest? Rydde op? Arbejde i haven? På ferie? Eller noget helt tredje? Uanset hvad, så får I slevfølgelig lige en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på.

🖤Først og fremmest må I love mig at kigge forbi Tradono Market på søndag, hvor jeg selv og en hulens masse seje damer sælger ud af garderoben. Det bliver SÅ godt og at dømme ud fra listen af stadeholdere, bliver det næsten umuligt ikke at gøre et godt fund.

🖤Hele weekenden holder Nuè deres traditionelle lagersalg. Overvejer selv at kigge forbi på lørdag, men det kunne altså også godt gå hen og blive dyrt.

🖤Læse lidt om seks apps, der eftersigende skulle forbedre dit liv.

🖤Book en rejse i den nærmeste fremtid. Foråret blomstrer i hele Europa og snart står det hele i fuld flor. Paris, Rom, Firenze, Barcelona, Nice og jeg kunne blive ved. Husk at I altid får 200 kr. i rabat på jeres hotelophold hos Booking.com, hvis I booker gennem det her link.

🖤Søndag kan I også slå et lille smut forbi The Powder Room, som holder et Life’s a party-event. Det lyder som noget, man helst ikke vil gå glip af, hvis man har en lille beauty-nørd gemt i sig.

🖤Pak vinterjakkerne og vinterstøvlerne sammen og smid dem på loftet, i kælderrummet eller ud over altanen, hvis I også er kommet dertil, hvor I også bliver i dårligt humør, hvergang I kigger på dem 😂

🖤 Hvis I ikk allerede har gjort det, så er det altså blevet tid til at finde sommerskoene frem eller endnu bedre: købe nogle nye. Stories har lavet de perfekte chunky loafers, Ganni har selvfølgelig sæsonens pæneste blomsterprint og så kommer Gina Tricot snart på banen med de fineste slips-ons. (reklamelinks)

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments