Hola chicas og rigtig glædelig fredag ♥
Jeg er kommet godt til Bali-land, efter en lang, men ret smertefri rejse. De sidste par timer har jeg brugt på at slappe af ved poolen og komme lidt til mig selv. Pt. forsøger jeg bare at holde den kørende i et par timer indtil klokken bliver nok til at jeg kan hoppe i seng, uden at lave fuldstændig rod i systemet.
Heldigvis nåede jeg lige at forberede et lille skønhedsindlæg, inden jeg tog afsted og det får I her. For som I nok ved, er jeg blevet lidt besat af diverse skønhedsprodukter og tester på livet løs. Det kommer der selvfølgelig nye favoritter ud af og nu får I lige et par stykker, som alle er til det der nok er noget af det vigtigste – nemlig ansigtet ♥
Indeholder reklame iform af sponsorerede produkter.
Pudder fra La Mer: Jeg forlader sjældent mit hjem uden en pudder og hvis jeg kun skulle vælge èn slags make up, så er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det skulle være pudder. Sådan har jeg haft det ligeså længe jeg kan huske og det betyder også, at jeg efterhånden har testet en del. Derfor kan jeg også helt sikkert konkludere, at der er stor forskel på kvaliteten. Den her fra La Mer er afgjort en af de bedste, jeg har prøvet til dato. Jeg er foretrækker puddere, som giver en mat finish og det er lige præcis hvad den her gør og så får den huden til at se fin og silkeagtig ud, samtidig med, at den også dækker enormt godt. Den ligger bestemt i den dyre ende, men er også alle pengene værd.
Baked blush fra E.L.F: Noget der ikke ligger i den dyre ende, er den her fætter. Det er faktisk det nyeste item i min make up-samling, men også en af dem, som jeg har mest optur over. Jeg prøvede den nede hos The Powder Room i weekenden og den gav mig virkelig den der OMG-følelse. Selvom det er en blush, så bruger jeg den som highligner. Jeg lægger den på kindbenene og øjenlågene og så får de bare den fineste og lidt shiny overflade.
Highlighter fra Fenty Beauty: I sidste uge fik jeg endelig købt en af de smukke highlightere fra Rihanna’s Fenty Beauty. Jeg indrømmer gerne at jeg mest faldt for udseendet og indpakningen – og så har hele hypen nok også spillet en rolle. Men da jeg stod der i Sephora og prøvede de forskellige farver, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at jeg skulle have en med hjem. Jeg endte med en rød nuance, fordi lidt farve i kinderne, jo aldrig har skadet nogen 😉
Moisture Surge fra Clinique: Det her er en gele, som egentlig er skabt til at slukke tørste hos en dehydreret hud. Jeg har brugt den siden kulden meldte sin ankomst og min hud ELSKER den. Jeg bruger den faktisk ikke hver dag, men den står ved min make up og på de dage, hvor jeg f. eks skal ud om aftenen, så påfører jeg den, inden make up’en får en opfriskning. Det er den helt genial til.
Brow highligther fra Kelly Baker: For et par uger siden, var jeg til et event med selveste Kelly Baker, som vist nok er dronningen inden for bryn. Hun er selvfølgelig fra L.A og hendes kunder tæller mange af de helt store stjerner. Hun gav os et lille kursus i at fixe bryn og hun kan altså trylle, skulle jeg hilse og sige. Det værktøj, som fangede min opmærksomhed aller mest, var det den her highlighter, som skal påføres på linjen under byenene. Det er lidt svært at beskrive, men den giver bare den vildeste effekt og løfter det hele .