OKTOBERS BEAUTYFAVORITTER

Vi har for alvor taget hul på en ny sæson og vejret er begyndt at skifte. Det betyder også, at der sker lidt på skønhed-fronten. Huden og håret har måske brug for lidt ekstra pleje og randerne under øjnene, er måske lidt mere tydligere, nu hvor det ikke længere så nemt at komme op om morgenen.

Igen igen har jeg testet et hav af forskellige produkter og har samlet de aller bedste herunder ♥
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Indeholder affiliatelinks og reklame i form af sponsorerede produkter

Super fruit hydrating face mist fra Beaute Pacifique: En god Face mist har været en fast del af min produktsamling i flere år og jeg har mere eller mindre altid brugt den fra Avène. Men nu har jeg testet den her fætter, som også er helt ny på markedet og im telling you, den er god. Når huden lige trænger til en lille opfriskning sidst på eftermiddagen, så er det den her, som man skal have frem.

Tørshampoo fra Living Proof: Kan I huske at jeg lavede en lille test af en masse tør-shampooer i sidste måned? Det var før, jeg prøvede den her, for faktisk er dèt den bedste, jeg har prøvet til dato. Lige når man sprayer den i, så bliver hele håret hvidt. Men så skal man bare lade den sidde i ca. 30 sekunder og derefter fordele den med hænderne. Og bum – håret ser fuldstændigt nyvasket ud.

♥  Hygge Hydra Clay Detox Mask fra Ole Henriksen: Jeg ELSKER lermasker og det her er afgjort en af de bedste, jeg længe har prøvet. Huden er fuldstændig silkeblød, efter en behandling.

Great Hair Complex fra Vitaviva: Efter jeg er blevet klippet, har jeg for alvor sat mig for at få et sundt hår. Den slags kommer jo ikke kun af gode produkter, men også af ting indefra. Derfor er jeg også begyndt at tage Vitavivas kosttilskud til håret. De indeholder en masse gode ting, men bl.a Biotin, som er kendt for at fremme hårvæksten.

Shimmershine fra Kevin Murphy: Jeg elsker alt hvad der kan få huden eller håret til at skinne og glimte og det kan det her produkt i den grad. Det er naturligvis til håret og når man ryster den sker der den vildste glimmerfest. Desuden dufter den også helt fantastisk.

Tandbørste fra HAY: Min tandlæge siger, at jeg skal bruge en blød tandbørste og så er det jo meget heldigt, at HAY laver sådan nogle. Tænk engang, at en tandbørste kan være så pæn, at man faktisk gerne vil have den til at stå fremme.

Øjencreme fra Karmameju: Alle eksperter siger, at man skal bruge øjencreme for at beskytte den huden omkring øjnene, da den er ekstra sart der. Karmameju har netop lanceret sådan en og den er helt fantastisk god. Selvom jeg kun har brugt den i et par uger, så har den allerede reddet mange burger-eyes-dage.

Blemish Care fra Rescue Me: Hvis man har en tendens til at få en bums i ny og næ, så er det her produkt lidt af et must have. Man påfører ganske enkelt bare et lille lag på bumsen og lader det sidde i nogle timer og guess what? i langt de fleste tilfælde forsvinder den.

Byredo 1996 parfume: Det her er afgjort det bedste (og dyreste) beauty-køb jeg har fortaget i lang tid. Jeg kom til at dufte til den, da Byredo lige havde åbnet en afdeling i Illum og var ved at falde bag over af forelskelse. Kender I det der med, at man finder den der helt perfekte duft, hvor man ikke er i tvivl om, at man skal dufte af den, resten af livet? Jeg skyndte mig at lave en lille opsparing og nu er den endelig min. Jeg glæder mig vitterligt til at tage den på hver eneste morgen. Desuden holder den hele dagen lang, med et par enkelte sprøjt. Duften er lidt tung og faktisk en smule maskulin, men sådan kan også også aller bedre lide det.

Ola Plex hårkur: Hver gang jeg bliver klippet inde hos Gun-Britt får mit hår også en omgang Ola Plex og det er næsten det, jeg glæder mig aller mest til, når jeg skal derind. Efter sådan en omgang, er man ikke i tvivl om, at det er noget af det aller bedste man kan gøre for sit hår. Heldigvis kan man også købe produktet, så også kan klare behandlingen derhjemme.

Kèrastase Aura Botanica Shampoo: I forbindelse med mit sundere-hår-projekt er jeg blevet anbefalet at bruge en shampoo uden sulfater. Jeg skal indrømme, at jeg ikke har så meget forstand på alt det tekniske, men det er da værd at give det et forsøg. Den her shampoo fra Kèrastase er både sulfatfri og lavet til tørt og glansløst hår. Jeg har brugt den 3 gange i skrivende stund og har virkelig optur over den. Det er i hvert fald tydeligt, at den får håret til at fremstå meget mere glansfuldt og tilfører en masse fugt fra de olier, den indeholder.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments