Som jeg efterhånden har snakket om en del gange herinde, så skete der det, at jeg for et par måneder siden, besluttede mig for at stoppe med at vaske hår hver dag. Noget jeg ellers gjort hele mit liv – også selvom man jo hele tiden hører, at det er dårligt for håret fra samtlige eksperter. Men følelsen af fedtet hår er vitterligt noget af det værste jeg ved og det givet mig ærligt talt en fornemmelse af at være uren og usoigneret. Og det er jo ikke ligefrem en rar fornemmelse.
Men efter forårets mange rejser til varme lande med sol og saltvand, blev mit hår pludseligt helt enormt tørt at se på og derfor tog jeg beslutningen om, at det var på tide at tage den der kolde tyrker, hvis man kan kalde det det. Men kan du ikke helt undvære en shampoo, så har jeg også skrevet en artikel om shampoo til tørt hår.
Det viste sig heldigvis at være en del nemmere, end forventet. Faktisk tog det ikke mere end en uge, før mit hår havde vænnet sig til ikke at blive vasket så hyppigt. På nuværende tidspunkt bliver det vasket hveranden eller hver tredje dag og det fungere super godt, synes jeg.
Men èn ting er sikkert, og det er, at jeg aldrig havde klaret den uden tørshampoo. Et produkt, som jeg faktisk aldrig havde prøvet tidligere. Jeg har testet en masse forskellige i løbet af de sidste par måneder (nærmere bestemt 10) og kvaliteten og effekten er virkelig svingende. Jeg oplevede bl.a at flere af dem, gav mit hår et støvet, ja næsten gråligt look. Så er det altså lige før at jeg hellere vil foretrække det fedtede look 😉
Hvis der skulle være andre, som har kastet sig ud i samme projekt, eller bare mangler inspiration til en rigtig god tørshampoo, så har jeg kogt mit lille testprojekt ned og fundet mine 3 personlige favoritter <3
Indeholder reklamelinks
Hair Refresher fra Davines: Jeg er en sucker for produkter, som også pynter hjemme på badeværelset og her vinder Davines altid lidt ekstra point. De har altså en virkelig en god emballage-designer ansat 😉 Når det så er sagt, så er indholdet også virkelig godt. Det er en af de der lette tørshampooer, som gør håret mere luftigt at se på, uden at give det der hvide og støvede lag, som man helst vil undgå. Derudover dufter den også bare virkelig godt.
Maria Nila Dry Shampoo: Maria Nila forstår virkelig også at lave pæne produkter og især hvis man har lidt af hvert fra de forskellige serier. Så får man sådan en fin lille pastelfarvet regnbue hjemme på badeværelseshylden. Deres tørshampoo var faktisk den, som de fleste anbefalede mig, da jeg begyndte at teste og selvom det var en af de sidste jeg kom igennem, så tror jeg faktisk at den løber med 1. pladsen, hvis jeg skal nævne sådan en. Den kan bare det hele; fjerne fedtet fra håret, give fylde og så giver den også sådan lidt stivhed, som bare gør det nemt at forme og arbejde.
Gun Britt Dry Shampoo: Gun Britt’s tørshampoo var den aller første jeg prøvede og var nok skyld i, at jeg blev ret hooked på at teste flere, for den havde jo ret mange gode funktioner. Det er ikke fordi den kan noget helt crazy og vanvittigt. Det er bare en rigtig god produkt, som kan lige præcis det, den lover: give håret et frisk og nyvasket look.