I dag var en dag, som jeg virkelig har set frem til længe. Jeg skulle nemlig forbi min yndlings-frisør, Frederikke, inde hos Gun-Britt og som altid er jeg helt vild med resultatet. Det ser måske ikke ud af meget på billedet, men I kan tro, at jeg kan mærke en kæmpe forskel.
Jeg trængte allerede til at få studset lokkerne inden jeg rejste til Bali i det tidlige forår, men nåede aldrig at få det ordnet. Derfor kan I næsten selv regne ud, hvor slemt det stod til efter små 3 måneder i konstant solskin og masser af pool og saltvand.
Til sidst var det så tørt og slidt i spidserne, at det nærmest var umuligt at have det hængende løst og jeg følte, at det knækkede bare jeg kiggede på det. Kender I det? Jeg er ret glad for at have langt hår og “frygtede” lidt, at jeg var nødsaget til at få det hele klippet af. Sådan endte det heldigvis ikke. Jeg tror at der er taget omkring 5 cm. i længden.
Derudover fik jeg også en ordentlig omgang Ola Plex, som nok er verdens bedste hårkur og noget, som jeg kun kan anbefale. Den kan heldigvis også købes med hjem, så man selv kan gøre det. Noget jeg i øvrigt ikke har været så god til at få gjort, men det skal der laves om på nu. Ligesom at jeg også skal stoppe med at vaske hår hver eneste dag. Jeg starter i morgen 😉
Hvis I leder efter en god frisør, så smut ind til Frederikke i Gun-Britt. Hun er SÅ dygtig og virkelig sød og pæn.
Lige et lille detaljebillede og den fineste ring fra Maanesten