Reklamelinks: Coat: 2nd Day (HERE) Sweatshirt: Gina Tricot Floral t-shirt: Gina Tricot Jeans: Monki (HERE) Shoes: Vagabond (HERE) Bag: & Other Stories
Hej venner og rigtig glædelig fredag <3 Håber at jeres dag er kommet godt fra start. Min startede ganske fint, med en 10k løbetur rundt om alle søerne. Jeg skulle egentlig bare teste mine nye løbesko og det var slet ikke meningen, at jeg skulle løbe så langt. Men den ene kilometer to den anden og mon ikke det er fordi, de virkelig kan noget, de sko 😉
Resten af dagen skal bruges på farten, selvom jeg egentlig burde være herhjemme og arbejde og pakke min kuffert til næste uges rejse. Først har jeg et lille og ret hyggeligt møde, derefter frokost med mine venner fra Gardenia og til sidst et event i Magasin, hvor I også kan komme. Min aften er dedikeret til den der kuffertpakning #vildfredag
Billederne her er fra i går og de minder mig om, at jeg lige præcis kan komme i tanke om èn eneste god ting, ved de her vintertemperaturer i Maj. Nemlig at jeg kan have den her forholdsvis tykke jakke fra 2ND DAY på. Er den ikke bare smuk? Jeg kan slet ikke få nok at den der farve.
Forresten var der flere af jer som spurgte ind til min blomstrede tynde bluse fra Gina Tricot henne på min Insta-story i går. Jeg har ledt og ledt, men har ikke kunne finde den inde på deres webshop. Til gengæld, så ved jeg at den er i butikken på Købmagergade. Endda også i andre farver 🙂
Nu vil jeg se at kommer i gang med dagens program. Må I få en lækker fredag <3
>