NU GÅR TUREN TIL

OLYMPUS DIGITAL CAMERAAdlinks: Rejsetaske: By Malene Birger Solbriller: & Other Stories Rejsepung: & Other Stories Sko: Vagabond Shampoo og hårolie: Davines

Indlægget er sponsoreret af Eliza Was Here

Hermed et lille glimt ind i det pakke-kaos, der pt. udspiller sig hjemme på mit stuegulv. Som jeg har snakket om i løbet af ugen, så er sagen nemlig den, at jeg allerede rejser ud i den store verden igen på lørdag. I denne omgang bliver jeg dog inde for Europas grænser og destinationen er et sted, som jeg har besøgt før og som jeg slet ikke kan vente med at komme tilbage til.

Turen går til Cypern og det er i samarbejde med rejsebureauet Eliza Was Here. Ved min side er jeg så heldig at have hende her og jeg er sikker på, at vi får nogle festlige dage. Jeg glæder mig sådan helt vanvittigt meget til at prøve at rejse med Eliza Was Here, for deres koncept lyder lige præcis som noget for mig.

Når man bestiller en rejse hos Eliza, så får man hele pakken; fly, hotel og endda leje af bil. Her får mange måske allerede referencer til det overturistede charter-koncept, men det er faktisk lige præcis det, som det ikke er. Eliza udbyder hoteller og boliger, som netop ikke er placeret de turistede steder og de gør meget ud af, at man bor omkring de lokale og får en autentisk oplevelse, af det sted man besøger.

På Cypern skal vi bo lige her og bare navnet på stedet, får mig til at falde til ro og slappe af. Country House!! Det lyder jo idyllisk og med den udsigt, kan det kun blive en succes. Derudover siger vejrudsigten over 25 grader hver dag, så jeg har naturligvis pakket sommerkjolerne og min bikini.

Udover Lau, så skal jeg også bo sammen med 10-15 bloggere fra andre lande og hvis der er noget jeg elsker, så er det at møde udenlandske kollegaer. Man får altid udvekslet en masse erfaring og lært en masse nye ting.

Som jeg nævnte i starten, så har jeg været på Cypern èn gang før. Jeg vil gætte på, at det er en 5-6 år siden, så jeg husker naturligvis ikke alt, men hvis strandene bare et halvt så smukke som de er i min erindring, så klager jeg ikke. Derudover glæder jeg mig bare til at opleve den græske kultur og ikke mindst den græske mad. Jeg skal spise SÅ meget feta og Tzatziki.

Jeg glæder mig selvfølgelig til at dele alle oplevelserne med jer <3

elizaMit hjem den kommende uge

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments