KÅLSALAT MED RISTEDE KIKÆRTER OG TAHINDRESSING

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Selvom jeg bor alene, så sker det der med at spise aftensmad alene kun en enkelt eller to gange om ugen. Enten har jeg gæster, er selv gæst eller spiser ude. Det lyder måske mærkeligt, men det sker virkelig aldrig, at jeg spiser rugbrød, havregrød eller andre “kedelige” ting. Aftensmad er klart det måltid som jeg nyder mest og noget, som jeg ser frem til i løbet af dagen.

Jeg vil lyve hvis jeg sagde, at jeg ikke endte på take away-vognen ret ofte, men det er primært, når jeg kommer sent hjem og ikke har tid til at lave mad. Men er jeg hjemme i god tid, så laver jeg altid mad til mig selv. Selvfølgelig står jeg ikke og kokkererer i flere timer og langt de fleste gange, kaster jeg mig ud i en salat af en slags. Det skete også i søndags, hvor denne herlighed kom på bordet, sammen med et par stykker af mine sunde corn bread. Den smagte virkelig godt og var super nem at lave, så derfor skal I selvfølgelig også have opskriften.

Det skal du bruge (som hovedret til 2 personer)

  • 1 stor pose grønkål (eller anden kålblanding)
  • 1 lille blomkålshoved
  • 1 dåse kikærter
  • sesamolie
  • røget paprika
  • 1 lille rødløg

Dresseing

  • 2 spsk Tahin
  • Saften fra en lime
  • 1/2 dl vand (1 dl hvis man ønske en mere flydende konsistens)
  • 1 tsk stødt korriander
  • 1 spsk cayennepeber
  • 1 tsk honning
  • salt og peber
OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sådan gør du

  • Start med at tænde ovnen på 200 grader.
  • Skær blomkålet ud i små buketter og fordel dem på en bageplade. Hæld 1 spsk sesamolie over og fordel forsigtigt med hænderne. Bag dem indtil de er gyldne og lad dem køle af.
  • Bland kikærterne med 1 spsk sesamolie og 1 spsk røget paprika. Bag dem i ovnen sammen med blomkålsbuketterne. De skal også være gyldne og sprøde. Lad dem køle af
  • Når både kikærter og blomkålsbuketter er kølet af, skal de blandes med grønkålet og rødløget, som skal skæres i tynde strimler.
  • Bland alle ingredienserne i dressingen og fordel den jævnt over salaten.
OLYMPUS DIGITAL CAMERA
Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments