BLOMKÅLSRISOTTO MED LIME & PEANUT BUTTER

OLYMPUS DIGITAL CAMERADet giver sig selv, at jeg var i lidt af et madmekka i sidste uge, eftersom jeg opholdt mig i Californien. I denne omgang spiste vi ikke ude hver dag, fordi vi boede hos min kusine og hendes familie. Min kusine havde, kort tid inden vores ankomst, købt en helt fantastisk kogebog, med en masse lækre vegetariske retter.

Vi fik flere af retterne derfra og alle var helt fantastiske. Den aller bedste, var en blomkålsrisotto, som smagte helt fantastisk. Virkelig bedre, end den klassiske med ris. Det lyder måske lidt skørt, men noget af det første jeg gjorde i lørdags, da jeg kom hjem, var at handle ind til at lave retten selv. Resultatet blev heldigvis helt fantastisk, selvom jeg freestylede ret meget, og opskriften skal I naturligvis ikke snydes for <3

Det skal du bruge (3-4 personer)

  • 1 blomkål (hakket til “ris” i en minihakker)
  • Olie til stegning
  • 1 løg
  • 3 fed hvidløg
  • 2 dl vand
  • 1 rød peber (skåret i tern)
  • 2 dl ærter fra frost
  • 1 lime
  • 3 spsk peanutbutter
  • 2 spsk gærflager* (kan udelades)
  • sal og peber

Sådan gør du

  • Start med at hakke blomkålet fint i en minihakker. Har man ikke sådan en, så kan det også gøres med håndkraft
  • Hak løg og hvidløg fint og svits det i en gryde i lidt olie
  • Tilsæt vand, ærter, salt og peber og blomkål.
  • Svits det hele i ca. 5 min
  • tilsæt peanutbutter og fordel det jævnt i massen
  • Tilsæt gærflager og saften fra lime og lad retten simre i yderliger 5-10 min inden den kan spises

*Gærflager kan købes i helsekostbutikker (eller online her) og giver retten en smag af ost – lidt ala parmesan. I denne ret kan det sagtens udelukkes, men det vil næsten være synd. Jeg er dog sikker på, at de sagtens kan erstattes af almindelig parmesan. 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
7 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments