BEAUTYFAVORITTER, DECEMBER

img_8035Contur palette fra E.L.F: Jeg vil ønske, at jeg var sådan en, som var totalt god til at arbejde med contur og kunne finde ud af at lave skygger, høje kindben og alt det der. Jeg øver mig lidt og bruger det ofte under øjnene, på de dage hvor jeg ikke har fået så meget søvn. Her er paletten fra budgetvenlige e.l.f helt fantastisk og super nem at arbejde med.

Hårolie fra Organic Hair Spa: Hvis jeg havde råd, så brugte jeg en bøtte (eller hvad det hedder?) hårolie om ugen. Mit hår elsker det og sluger det råt. Den opmærksomme læser ved nok, at jeg altid er på jagt efter gode af slagsen og den her fra Organic hair spa, er klart på listen over de anbefalelsesværdige. Den har en virkelig god konsistens, som er lidt tyk i det. Den tilfører masser af fugt og glans, hvilket er de to vigtigste ting i en hårolie, hvis I spørger mig.

Lip Exfoliator fra E.L.F: Hvis jeg kun skulle vælge èt favoritprodukt i denne omgang, så er det den her. Den er helt genial her om vinteren, hvor læberne ofte bliver ekstra tørre og i dèn grad trænger til en exfoliering. Hvis I køber den, så lover jeg, at jeres læber vil takke jer 🙂

Cream Heat Spray fra Maria Nila: Egentlig er det ret sjældent, at jeg bruger varmeprodukter i mit hår, men når jeg endelig gør, så bruger jeg altid den her inden, som beskytter så fint og sikrer at håret ikke bliver efterladt tørt og trist.

img_8043Veet beauty styler: Det her er en sjov lille gadget, som jeg helt klart var lidt skeptisk omkring, da jeg blev introduceret til den. Den har alligevel vist sig at være ret anvendelig og super effektiv. Kort fortalt, så er det en trimmer til kvinder, som kan bruges til at fjerne hårvækst i ansigtet. Den er faktisk super effektiv og jeg har både testet den på øjenbrynene og på overlæben.

Illumination lotion fra Sandstone: Måske I husker, at jeg fortalte lidt om det nye danske make up-brand, Sandstone, tidligere på måneden? Her nævnte jeg også deres illuminating lotion, som jeg virkelig har det vildt over. Det er et lille mirakel til huden og den giver simpelthen den fineste friske og skindende hudtone.

Neglelak fra Essie: Jeg ELSKER Essies neglelakker og kan umuligt lave et indlæg om mine beauty-favoritter, uden at have en med. Denne nude og helt diskrete farve er bare så fin og fungerer til alt.

Shampoo og balsam fra Organic hair spa: Hvis der er noget, jeg har testet meget af, så er det shampoo og balsam og der findes simpelthen så mange gode på markedet. Min ultimative favorit, er den fra Moroccanoil – ingen tvivl om det. Men faktisk tror jeg, at de her fra Organic Hair spa, er de næstbedste. De minder faktisk lidt om Maroccanoil og gør virkelig noget godt for mit hår, som godt kan have en tendens til at blive lidt tørt og slidt og se på. Det er som om, at den her shampoo tilfører en kæmpe portion helt naturlig fugt og og shine, uden at gøre det tung og fedtet. Jeg har ikke kunne finde dem online, men jeg, at de bliver forhandlet hos mange frisører.

Estelle og Thild, Micro scrub: Det her er afgjort en af de bedste facescrubs, jeg længe har brugt. Kornene er micro-små, men alligevel kan man sagtens mærke dem og den gør lige præcis det, som en skal skal. Jeg bruger den ca. en til to gange om ugen og min hud elsker den.

img_8044

img_8046

Indlægget indeholder affiliatelinks

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments