Indlægget er sponsoreret af ASOS og indeholder affiliatelinks
I sidste uge lagde jeg en forholdsvis stor ordre hos ASOS og det var en af dem, som jeg glædede mig ekstra meget til at modtage. Nok fordi den bla. bestod af hele to vinterjakker og den slags, kan en frossenpind som mig, aldrig få nok af.
Den røde dunjakke faldt jeg for lige med det samme. Et eller andet sted, så er den jo en smule grim, men også ret pæn på samme tid. I ved hvad jeg mener 😉 Alligevel kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvor glad jeg bliver for den, når de kolde dage for alvor kommer og jeg stadig skal cykle fra det ene sted til det andet.
Den anden jakke er denne fantastiske blå sag og den viser jeg in action MEGET snart. Den langærmede t-shirt kom med fordi jeg har den vildeste svaghed for t-shirts med print. Lidt det samme kan jeg sige om kraver og da der pludselig dukkede en op i den fineste pastelfarve, så havde jeg ikke noget valg. Den bliver helt sikkert et hit under alle mine grå strik.
Nu vil jeg lukke min kuffert og sætte kursen mod lufthavnen. De næste par dage kommer til at handle om Bruxelles og Antwerpen og jeg glæder mig helt vildt til at gense de to fantastiske byer. Husk at følge med på snappen (Miekirstine) Jeg tjekker ind igen så snart det er muligt.
Kan I have en skøn dag <3