Dress from ASOS (adlinks)
? Jeg er venstrehåndet og har verdens grimmeste håndskrift.
? På det seneste har jeg fået en ret voldsom besættelse af peanuts og craver (og spiser) dem næsten hele tiden. Jeg tror faktisk allerede at jeg har spist 1,5 pose siden jeg kom hjem fra Kroatien i fredags.
? Jeg har det lidt på samme måde med rosiner, men sådan har jeg haft det i mange år. Faktisk er jeg så afhængig af dem, at jeg altid tager en pose med når jeg skal ud og rejse, i frygt for at jeg ikke kan få fat i dem på den nye destination.
? Min største frygt i livet er ensomhed og den bliver større og større med alderen. Selvom jeg hverken har kæreste, børn, hund eller kat, så føler jeg mig bestemt ikke ensom, men frygten for at blive det en dag eller ende helt alene, er virkelig stor. Giver det mening?
? Jeg har et kæmpe gigantisk girl crush på Selena Gomez.
? Jeg forstår ikke en klap af Tour de France. Det er r** kedeligt at kigge på at så gør de der helt stramme uniformer og hurtige cykelhjelme ikke noget som helst godt for nogen mænd.
? Jeg bryder mig virkelig ikke om at vaske tøj og trækker det altid så lang tid, som overhovedet muligt. Til gengæld har jeg ikke det fjerneste imod at tage opvasken.
? Min første CD var smølfernes smølfehits. Eller var det min Hanson eller Aaron Carter?
? Jeg har ikke det fjerneste imod mandage. Derimod kan jeg godt lide den der følelse af at starte på en frisk.
? Noget af det, som kan gøre mig aller mest rasende er vind. Jeg vil tyve gange hellere have regn, hagl og sne. Vind er bare irriterende og ødelægger altid min cykel, løbe eller gåtur.







10 reaktioner
Fine facts 🙂 Altid hyggeligt med lidt flere facts omkring dig 😉
Det er jeg glad for at du synes <3
Jeg er også på den med ensomhed som den største frygt – og jo ældre jeg bliver desto mere reel bliver den frygt.
Og amen(!) til det med vind. Da jeg boede på landet som yngre og havde 6 km åben landevej til gymnasiet, kunne jeg nogen gange begynde at græde, når jeg havde stærk modvind på cykel, fordi jeg synes det var så tarveligt – lidt som om hele verden er i mod en
Hej Nanna
Dejligt at jeg ikke er alene om den tanke. Det er rart at vide 🙂
Og tro mig, det der med at have lyst til at græde pga. vind, det kender jeg SÅ godt. Det er bare så pisse irriterende. Da jeg boede i Berlin blæste det næsten aldrig og det er virkelig den bedste “vejr-periode” i mit liv 🙂
Hahah jeg troede jeg var den eneste i verden, der kunne bliver eddersplit rasende på vind. Det er jo SÅ irriterede, når man ikke kan komme fremad!! Fedt at du er med mig der 🙂 🙂
Haha JA!!! Det er irriterende på alle tænkelig måder. Også når man hele tiden får håret ind i munden og når vinden også er kold og får en til at fryse endnu mere end man gjorde i forvejen 😉
Jeg spiser mindst(!) 1-2 peanut pose om ugen. Meget, meget mindst :p
Direkte af posen, i salater, på kyllingegryderetter, på yoghurt – yum!
Og min skrift er så grim, jeg fik lov at skrive stile på PC i folkeskolen, fordi jeg altid altid har elsket at skrive lange stile, og 14 sider i hånden var helt umuligt for de stakkels lærer at komme igennem 😀 Godt blogging er digitalt, haha.
– A
Åh ja, de peanuts. De kan altså bare bruges til det hele. Den med Yoghurten havde jeg slet ikke tænkt på. Det må jeg prøve 🙂
Jeg er så en af dem der elsker Tour de France ;o) Ser alle de etaper jeg kan komme til og elsker især bjergetaperne, jo længere jo bedre ;o)
Rosiner og peanuts sammen er jo et must.