Den seneste uge, har på alle måder stået i bananens tegn herhjemme. I mandags solgte min lokale fakta 10 stk. for 10 kr. og det kunne jeg bestemt ikke modstå. Den har ikke fået for lidt og jeg har lavet banan-cookies, banan-is og iskaffe med banan. I går havde jeg tre tilbage, som virkelig trængte til at blive spist, så jeg besluttede mig for at kaste mig ud i en omgang bananbrød.
Det er bestemt ikke første gang, at jeg bager sådan et og jeg har efterhånden forsøgt mig med mange forskellige af versioner – nogle mere succesfulde end andre. Den her version er klart til mest succesfulde til dato og opfylder alle de krav, jeg har til et godt bananbrød; vamset, sundt og lækkert nok til at det kan spises uden noget som helst andet. Som billederne også afslører, kunne jeg dog ikke lade være med at tilsætte et lille lag peanut butter. Det er som at tage en bid af himlen, skulle jeg hilse og sige. Opskriften skal I naturligvis ikke snydes for ♥
Det skal du bruge (til et brød)
♥ 3 modne bananer
♥ 2 æg
♥ 4 spsk Skyr
♥ 2 dl havregryn
♥ 2 dl boghvedemel
♥ 1 spsk honning
♥ 1 spsk kokosolie
♥ 2 tsk salt
♥ 1 tsk bagepulver
♥ En håndfuld rosiner
Sådan gør du:
♥ Start med at mose bananerne jævnt. Enden med en gaffel eller en blender.
♥ Tilsæt alle de øvrige ingredienser og rør dejen, indtil den er fin og jævn.
♥ Hæld den over i en bageform og bag den i på 200 grader i ca. 30 minutter.
Bon Appetit ♥