FORDELE OG ULEMPER VED AT VÆRE SIN EGEN CHEF

Nu er det efterhånden ved at være et godt stykke tid siden, at jeg blev færdig med min bachelor og tog beslutningen om at blive min egen chef. Eller egentlig var det ikke som sådan en beslutning jeg tog. Den ene dag tog bare den anden og forretningen begyndte at løbe fint rundt. Så here I am 🙂

Jeg vil for intet i verden bytte min hverdag ud med en mere stabil en af slagsen. Jeg nyder hver eneste dag, elsker det jeg laver og kunne slet ikke forestille mig ikke at have min frihed. Det er hele usikkerheden værd. Jeg foretrækker afgjort at være min egen chef og synes også, at jeg får det bedste ud af det. Dog følger der også ulemper med – det kan jeg ikke løbe fra og herunder har jeg lige lavet en lille liste med fordele og ulemper. Er der mon nogen derude der kan genkende nogen af punkterne? Eller måske har I endda noget at tilføje?
 photo tumblr_nlyouweSQB1s9kym2o1_1280_zps3xrmed5g.jpg

Picture: Tumblr

FORDELE
? Man kan tage de holdtimer i Fitnessworld, hvor man ikke skal stå som sild i en tønde.

? Man slipper for kedelige madpakker.

? Man kan rejse uden for højsæson.

? Man kan i princippet arbejde over hele verden. Det kommer selvfølgelig an på hvad man beskæftiger sig med, men det er bestemt noget, som jeg personligt værdsætter og nyder godt af.

? Man slipper for myldretid på cykelstierne (jeg får seriøst et kæmpe chok, hver gang jeg befinder mig på Nørrebrogade mellem kl. 8 og 9.

? Man slipper for at finde på en dårlig undskyldning, hvis man VIRKELIG har brug for en fridag. Jeg kan f. eks godt finde på at bytte rundt på søndag og onsdag.

ULEMPER

? Folk har en tendens til at tro, at man “ikke rigtig laver noget” og kan mødes til kaffe i tide og utide.

? I princippet kan man altid arbejde og har sjældent sådan “rigtigt fri”. Der er jo ALTID noget, som lige kan gøres.

? Det eneste, der adskiller weekenden fra hverdagen er, at alle andre har fri og mængden af mails er betydelig mindre.

? Der er ingen der betaler din løn, hvis du bliver syg.

? Der er heller ikke nogen, som hjælper dig med det der pensionsopsparing-noget.

? Der er ingen firmajulefrokost.

? Ej heller søde kollegaer. Som sådan er det ikke noget jeg føler en mangel på, jeg ser jo alligevel en masse mennesker hver dag alligevel, men i ny og næ kunne det da være rart med lidt stabilitet.

? Der er ingen fast indkomst og sikkerhed.

? MOMSREGNSKAB

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
1 Kommentar
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments