I går startede jeg dagen på noget nær den bedst tænkelige måde. Ganni havde nemlig inviteret på besøg i deres smukke smukke showroom, hvor de viste den kommende kollektion.
Amen altså, den var bare så pæn som dagen er lang. Fyldt med smukke smukke print, farver og snit. Det er især de fine farveskalaer, som jeg er ret så vild med. Det er mig simpelthen en gåde, hvordan de kan blive ved og ved med at spytte den ene fantastiske kollektion ud efter den anden.
Jeg vil egentlig bare lade billederne tale for sig selv ?
Okay, morgenmaden fortjener også lige sit eget billede. Den blev nemlig serveret af ingen ringere end GRØD. De havde simpelthen opstillet en lille stand derinde, hvor man kunne mixe sine egne toppings. Jeg holdte mig ikke tilbage, kan I se og bliver i det hele taget mere og mere vild med grød. Især nu hvor det er blevet så koldt udenfor.
Min personlige favorit fra kollektionen, var helt klart de her sko. Vilde, ja. Men sørme også pæne.
Hvad siger I så? Pænt, ik? Det hele lander I butikkerne til Februar, så der er endda god tid til at spare op 😉