Hej venner
I dag skal det handle lidt om bøger. For hvis der er noget jeg virkelig elsker, så er det bøger og hvis der er noget jeg virkelig har forsømt de sidste par år, så er det bøger. Jeg er bestemt ikke stolt af det, men jeg bliver nødt til at indrømme, at jeg aldrig læser. Så skulle det da lige være kogebøger 😉

Da jeg var yngre var det der med at sætte mig ned med en god bog, noget af det bedste jeg kunne komme i tanke om. Dengang læste jeg i hvert fald en ny roman hver måned og jeg husker tydeligt, hvordan det altid gav mig stof til eftertanke.
Noget af det bedste jeg ved, er at læse en bog der kommer helt ind under huden på en. Det er lidt en anden oplevelse end når en film f. eks gør det, for der varer det ofte kun et par timer. En god roman bruger man ofte flere uger på den og det er som om den hele tiden rumsterer rundt i underbevidstheden.
En af de bedste bøger jeg nogensinde har læst, er Den lukkede bog af Jette A. Kaarsbøl. Jeg har læst den flere gange og har både skrevet opgave om den i gymnasiet og på universitetet. Det er afgjort den bog, som bedst har formået at komme under huden på mig og hver eneste gang jeg har læst den, har den fået mig i sådan et helt bestemt “state of mind”. Kender I det?
Jeg kan jo spørge mig selv, hvorfor jeg aldrig læser længere, når jeg nu så godt kan lide det. Jeg er tror at det handler om, at der simpelthen er kommer så mange andre formor for underholdning. Når jeg lige har den der halve time, inden jeg skal i seng, så ender jeg altid med at se et afsnit af en serie, frem for at åbne en bog. Når jeg rejser med tog eller fly, så er det altid min computer jeg åbner, for der er altid noget arbejde der skal klares. Sådan var det altså bare ikke engang.
MEN, kære venner, den seneste uge har tingene faktisk ændret sig lidt, for jeg er nemlig i fuld gang med (at høre) en bog. Det er jo sådan, at jeg kører et samarbejde med Telia i disse måneder, som ganske enkelt går ud på, at de i ny og næ giver mig en udfordring. Sidste gang handlede det om godt netværk.
I denne måned har de udfordret mig til at teste deres Storytel-app, som jeg har fået adgang til, i forbindelse med mit Telia-abonnement. Kort fortalt, er det det en app som giver adgang til et hav af bøger. Her snakker vi både skønlitteratur og faglitteratur, e-bøger og lyd-bøger. Sidst nævnte er noget jeg aldrig har gjort mig i før, men nu er jeg altså virkelig blevet hooked.
Ironisk nok, er der nemlig sket det, at en af mine gymnasieveninder netop har inviteret mig til hendes nyopstartede bogklub. Jeg blev selvfølgelig vældig glad, da jeg fik invitationen, for det betød jo, at jeg ligesom at jeg blev “tvunget” til at læse lidt igen.
For et par uger siden, offentliggjorde hun bogklubbens første værk og valget faldt på klassikeren Fru Marie Grubbe af J.P Jacobsen. Man må sige at der bliver lagt hårdt ud, og sidst jeg læste den, var i gymnasiet og det jeg husker den bedst for, er det ret uforståelige sprog fra 1876. Så ja, det er nok lidt af en udfordring for sådan en som mig, der ikke lige er i læsetræning.
Til mit store held, opdagede jeg at den endda findes som lydbog på Storytel. Virkelig heldigt for mig, for hvis jeg skal være helt ærlig, så tror jeg simpelthen ikke at jeg havde fået den læst, hvis jeg skulle åbne bogen hver eneste aften inden jeg gik i seng. Fru Marie Grubbe vs. Califroniacation – den er svært 😉

Jeg har meget transporttid, fordi jeg cykler frem og tilbage til alt, hver eneste dag. Man ser mig altid på min cykel, med høretelefoner i og musikken skruet helt op. At cykle med min yndlingsmusik i ørerne er absolut noget af det bedste jeg ved. De sidste par uger, har musikken dog været skiftet ud med en rar og behagelig fortællerstemme, som har læst højt fra Marie Grubbe. Jeg er snart ved at være igennem og jeg indrømmer gerne, at jeg til tider ville ønske at det var Taylor Swift jeg hørte, men mon ikke det handler om, at jeg har kastet mig ud i et af litteraturens helt store værker, som noget af det første?
Storytel har, som sagt, et gigantisk udvalg og så snart jeg er færdig med Fru Grubbe, så tror jeg, at jeg vil give mig i kast med noget faglitteratur. Jeg har hørt at man skulle blive så klog af det 😉 Jeg har allerede tilføjet den der hedder “kidnappet” af Jeppe Nybroe til min liste. I ved, den der selvbiografi, om ham der bliver kidnappet i Syrien, men hvor flere, efter bogen udkom, begyndte at sætte spørgsmålstegn ved, om han nu også havde haft det så slemt som han beskriver.
Hvis I har lyst må I endelig smide en kommentar og fortælle om jeres forhold til bøger, nu hvor vi lever i en tid, hvor vi praktisk talt kan vælge og vrage inden for underholdning 😉
Udgivet i samarbejde med Telia







6 reaktioner
Jeg er nærmest vokset op i en boghandlen, da min mor er boghandler, så bøger har altid været en stor del af mit liv. Læste ikke ret meget da jeg var yngre, men fandt glæden igen i gymnasiet. Jeg arbejder også selv i en boghandlen nu, ved siden af mit studie, så jeg har glæde af masser af læseeksemplarer og andet godt, så jeg læser vanvittig meget. Jeg er vel igang med min 6-7 bog denne sommer.
Jeg håber du kan finde læseglæden tilbage også, Mie! Jeg elsker at forsvinde ind i bøgerne, så jeg vil også anbefale dig at læse (eller høre) Svøm med dem som drukner af Lars Mytting! Så skøn en bog.
Nåh, sikke en lang sludder for en sladder jeg fik skrevet. Men tak for en fin blog – og god søndag 🙂
Hej Line..
Tusind tak for din kommentar. Det lyder virkelig som en skøn opvækst. Min forældre er heldigvis også flittige “læsere” og den slags smitter jo af. Tusind tak for anbefalingen. Den vil jeg bestemt tjekke ud 🙂
Hvis jeg bliver bedt om at nævne min yndlingsbog bliver det også Den lukkede bog!
Den får mig hver gang. Jeg ved lige hvad du mener:)
Nemlig lige præcis. Jeg kan læse den igen og igen og opdager stadig nye ting, som jeg ellers har overset.
Jeg er elsker (elsker, elsker, elsker!) bøger. Og jeg læser rigtig meget. Jeg er ikke helt blevet hooked på lydbøger eller e-bøger endnu, men måske det kommer en dag.
Jeg har i øvrigt lige læst en ret god bog… The Husband’s Secret. Troede lidt det var et fejl køb – at den var lidt for 50 shades of grey – men den viste sig at være overraskende god. Fuldstændig som Desperative Housewives på bog. Fuld af drama og hemmeligheder. Spændende og sjov. Dog, giver den ikke så mange tanker til eftertanker, men den er virkelig god underholdning 🙂
MVH
http://www.instagram.com/books_boegerpaastribe
Hehe.. Navnet på den blog afslører næsten det hele 🙂
Det er simpelthen så skønt, at der stadig findes læseheste som dig.
Og tusind tak for anbefalingen 🙂