Jeg landede I København sidst på eftermiddagen, efter en ganske fin og smertefri rejse. Til min store glæde og kæmpe overraskelse, havde min helt fantastiske mor taget en togtur til København, for at overraske mig i lufthavnen. Hvor sødt er det ikke lige?
Dog endte det ikke helt som planlagt, for det viste sig nemlig, at mit fly fra Amsterdam afgik to timer tidligere end jeg troede det skulle. Rart for mig, at jeg ikke skulle sidde dernede og vente, men synd for hende, for hun var ikke engang nået til Roskilde da jeg landede. Men jeg var alligevel dybt rørt og taknemmelig og ovenud lykkelig over at se et menneske jeg kender og elsker. Det har jeg ikke gjort i over en måned.
Noget andet lækkert der også ventede mig da jeg kom hjem, var en stor bunke pakker. Jeg havde helt glemt de materialistiske glæder, eftersom jeg næsten ikke har shoppet i Californien.
Jeg havde bevidst bestilt en pakke fra ASOS, så den ville vente på mig når jeg kom hjem. Den indeholdte den stribede bluse og denimkjolen. På lørdag holder min far stor fødselsdag og så må man jo gerne købe en kjole, ik? Skoene er fra Pieces og er bare virkelig pæne, praktiske og yderst budgetvenlige.
Rigtig god aften <3
Indholder affiliatelinks