Tidligere på ugen talte jeg lidt om min nye Pastamaskine (husk forresten at I stadig kan vinde en HER). Med maskinen kommer der også en ret fantastisk opskriftsbog med et utalt af retter, som jeg aldrig har hørt om.
Da mine søde veninder kom til madklub, besluttede jeg at kaste mig ud i bogens kolde asiatisk salat. Egentlig skulle den laves med nudler, men fordi jeg ikke havde den “form” med I min pastamaskine, brugte jeg faktisk bare helt almindelig, spaghetti, hvilket fungerede ganske fint.
Fordi det var den primære hovedret, lavede jeg en dobbeltportion og der var alt rigeligt. Der var faktisk nok til at jeg både kunne få frokost og aftensmad dagen efter 😉
Det skal lige siges, at man naturligvis ikke behøver en pastamaskine for at lave retten. Man kan nemt bruge købte nudler eller pasta 🙂 Jeg har rettet en lille smule i opskriften fra bogen og tilsat et par ting, for at give den et rigtigt Asiatisk touch 😉
Det skal du bruge: (2-3 personer)
? 2 æg (sammenpiskede)
? 300 g nudler
? 100 g agurk (skåret i meget tynde strimler)
? 100 g gulerod (også skåret i meget tynde strimler)
? En håndfuld hakket forårsløg
? En håndfuld frisk korriander efter smag og behag (personligt kan jeg ikke få nok, så jeg gav den fuld skrue)
Dressing
? 6 spsk Tahin
? 4 tsk riseddike
? 4 tsk sukker
? 1 tsk sesamolie
? 4 spsk alt
Til toppen
? Ristede sesamfrø
? Friske forårsløg
Sådan gør du:
? Start med at koge nudlerne. I mellemtiden skal æggene piskes og steges til en tynd omelet, som efterfølgende skæres i tynde strimler.
? Snit grøntsagerne og bland dem sammen i en skål med nudler og æggene.
? Nu til dressingen: Alle ingredienserne skal blandes sammen (med undtagelse af vandet) og steget på en pande. Så snart det begynder at koge skal man skrue ned for varmen og tilsætte vandet stilel og roligt.
? Når massen har fået et minutstid, er den sådan set færdig og så skal den bare hældes over retten.
? Til sidst kan man lige sætte prikken over i’et med en håndfuld ristede sesamfrø og friske forårsløg.
BON APETIT