1. Laboratory Perfumes – Tonka: Jeg har efterhånden fået anskaffet mig hele serien fra Laboratory Perfumes og jeg også tidligere erklæret min kærlighed her på bloggis. Det handler ganske enkelt om, at jeg elsker hver og en af dem. De er alle uni-sex og nogle er mere maskuline end andre. Den nyeste, Tonka, er klart til den krydrede side og har aldrig været i nærheden af en lyserød blomst. Den dufter fantastisk når den kommer på og jeg har altså aldrig fået at vide, at jeg dufter af mand 😉 Pæn er den altså også..
2. Scholl elektrisk fodfil: WOW, den her lille fætter er altså lidt af et musthave, hvis man gerne vil have pæne sommerfødder. Sjældent har jeg prøvet noget SÅ effektivt. Filen har en masse små diamantkrystaller, som fjerner hård hud på nul komma fem. Jeg har nærmest anbefalet den til alle jer kender ;-). Den kan bl.a købes HER.
3. Øjencreme fra REN: Jeg er først nu begyndt at bruge øjencreme og må konstatere, at det nok bliver en vedvarende vane. Jeg er blevet rigtig glad for denne fra REN, som tydeligt fjerner linjer og sorte rander under øjnene. Den kan købes HER.
4. Pudder fra Glo Minerals: Alle der kender mig ved, at jeg er dybt afhængig af pudder. Jeg hader når min næse skinner og har altid en pudder i tasken, som kan komme mig til undsætning anytime. Jeg har prøvet mange puddere i løbet af mit liv og har da også fået et par favoritter. Den ene er denne fra Glo Minerals, som har en helt fantastisk dækkeevne, uden at huden ser “sminket” ud. Både konsistensen og svampen man påfører med, får topkarakter. Den kan købes HER.
5. Kosttilskud fra Imedeen: Kan I huske at jeg engang testede kosttilskud fra Vitaviva, som skulle får håret til at gro hurtigere? Resultatet var virkelig godt og mit hår blev tydeligt sundere og længere. Imedeen lover lidt det samme, men også stærkere negle. Og no shit, det virker også. Normalt flækker mine negle konstant og er virkelig ikke særligt pæne. Nu har jeg testet Imedeen i en lille måned og både negle og hår har det bedre. Neglene er stærkere og mit hår gror lystigt. Hurra for kosttilskud.
6. Exfoliating socks fra Salvequick: Endnu en til fødderne. Salvequick har nemlig lavet sådan en smart strømpe, som effektivt fjerne døde hudceller og giver de blødeste fødder. Super smart og også lidt sjovt, skulle jeg hilse og sige. De kan købes lige HER.
7. Kerakstase serum terapiste: Den seneste tid har jeg virkelig fået øjnene op for Kerakstase og deres lækre hårprodukter. Næst efter Moroccanoil er det mine favoritter. Deres nye serie, Terapiste er så god mod slidt og skadet hår. Jeg er især blevet rigtig glad for seriens serum, som beskytter håret mod varmebehandlinger. Jeg bruger den hver eneste dag, inden jeg føntørrer mit hår.
8. Wella Eimi perfect me: Nogen der også gør det godt, når det kommer til hårpleje, er Wella. Jeg har netop testet deres nye styling-serie, EIMI, som virkelig er lækker. Især det produkt der hedder Perfect me kan anbefales. Det er en spray der tilfører håret tekstur og glans og virker udglattende og blødgørende.
9. Moroccanoil rejsestørrelse: Sidst med bestemt ikke mindst, er det vigtigt at nævne, at mine yndlings hårprodukter over dem alle, Morroccanoil, nu også kommer i rejsestørrelser. Jeg er efterhånden ret ofte på farten og så er det altså bare SÅ rart, at kunne have sine yndlingsprodukter med. Hvis jeg havde råd, så brugte jeg en liter af deres shampoo hver uge.