Hver eneste uge, mødes jeg med mine bedste veninder, til madklub. Den har eksisteret siden vi mødtes på uni i 2008 og så længe jeg husker, har det været ugens højdepunkt (hvis I har lyst til at stal #foodclub08. Jeg advarer lige mod billeder af mine knapt så flatterende sider). Med tiden, og alderen, har vi også udviddet vores horisonter på mad-fronten og hver eneste gang vi skal mødes, glæder jeg mig også til at få nye smagsoplevelser.
Til madklub i sidste uge, diskede Julie op med denne lækre salat og jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg har tænkt på den dagligt lige siden. Det gode ved at vende hjem fra rejser er, at man også vender hjem til sin egen madlavning (hvis man kan lide den slags, selvfølgelig) og derfor var jeg ikke i tvivl om, hvad aftensmaden skulle bestå af i går.
Opskriften er noget af det nemmeste og den tager ca. 15 min at lave (med mindre at man vælger at koge kikærterne selv, selvfølgelig)
Det skal du bruge (som tilbehør til 3 personer)
- 2 dåser kikærter
- 2 Avocadoer
- 2 fed hvidløg
- saften fra 1/2 lime
- En lille sjat yoghurt
- 2 håndfulde frisk spinat
- Salt og peber
Sådan gør du: 1. Rist kikærterne på en pande i ca. 5 min. Indtil de bliver lidt gyldne og lad dem køle af. 2. Mos Avocadoer med hvidløg, yoghurt, lime, salt og peber. 3. Bland det hele sammen og tilsæt spinat. Voila.
Bon Apetit ?