STILL FRESH? A WALK DOWN MEMORY LANE

Okay venner, det her er et af de indlæg, som jeg VIRKELIG har glædet mig til at dele med jer og som tilmed, har været enormt sjovt at lave. Jeg har nemlig dykket dybt ned i mine gamle fotoalbums og ledt efter fortidens tendenser. Det har budt på mange gode grin og sjove snaptchats til alle mine barndomsvenner.

Anledningen skyldes, at Tictac netop har sat gang i debatten om, hvad der stadig er fresh og hvad der er outdated. Da de spurgte om jeg ville dele og være med i debatten, var jeg ikke et sekund i tvivl om, at det ville jeg gerne. Hvis I spørger mig, er det et af de emner, som aldrig stopper med at være sjove. Selvfølgelig også fordi mange tendenser vender tilbage igen og igen. Det sjove er, at vi ofte bruger enormt meget energi på at grine af “hvor grimme vi var engang” og kort tid efter, hopper vi pludselig med på tendensen igen.

I det følgende kan I se et lille bud på mine og Tictacs bud på den slags..
 photo IMG_6382_zps04f15911.jpg

Vi starter i år 2001. Nærmere bestemt d. 30 April, hvor jeg var på vej til Blå mandag. I dag havde jeg nok valgt et liiiiidt andet outfit, men sammenligner man mit valg med nutidens tendenser, så har jeg da ikke ramt helt ved siden af 😉 I videoen herunder tager Tictac om hvorvidt denim på denim stadig er fresh. Og det er det da, kan vi ikke blive enige om det?

Som en lille bonusinfo kan jeg fortælle, at jeg faktisk også havde en matchende denimjakke på. Så hvis jeg dengang i 2001, havde taget en tidsrejse frem til 2015, så tror jeg faktisk ikke, at de andre konfirmander havde kigget sååå mærkeligt på mig 😉

 photo IMG_6387_zps6e1c7ef0.jpg

Her har vi så mig, hjemme på mit teenageværelse. Muligvis rummet med verden GRIMMESTE vægge. Hvad skete der seriøst for den der tendens med, at alle rum skulle males med det der svampe-dup? Kunne jeg I det mindste ikke havde valgt en anden farvekombination? Gul og orange? Helt sikkert.

Nå, men har I bemærket mit outfit? Yes, det er da trompetbukser jeg sidder i. Hvis I spørger mig, er det jo stadig helt fresh. Eller det er i hvert fald blevet det igen. Meget apropos mit indlæg i går, så er det helt sikkert en tendens, som deler vandene.

I videoen herunder, er det guldkæden, der bliver taget op til debat. Den kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har været med på? Om den stadig er fresh, afhænger nok lidt af hvilket publikum man spørger. Jeg er sikker på, at macho-typerne i Sydeuropa synes, at den er rimelig fresh 😉

P.s Ja det er Brad Pitt som hænger bag mig. Han er stadig ok fresh – det kan vi godt blive enige om, ik?

 photo IMG_6376_zpsbff69308.jpg

Okay her stikker det altså helt af og jeg har fået de blå solbriller på. Lige når det kommer til dem, så er jeg ret sikkert på, at de aldrig bliver moderne igen. Men har de egentlig nogensinde været det, eller var det bare mig som fik en hjerneblødning?

Tjek lige kombinationen af vodkaen og Grisling i baggrunden #teenlife.

 photo IMG_6385_zpsce077755.jpg

På sommerferie i Italien. Jeg skulle nok lige have tilbragt en time eller to mindre i solen. Det er pænt med en sun-kissed tan. Men lad os håbe, at det her look aldrig vender tilbage.

 photo IMG_6383_zps9a8a2f15.jpg

Nej, det her billede er ikke for sjov. Vi mente det. Helt seriøst. Hjemme på det orange-duppede værelse. Billedet er af mig og min barndomsveninde, Pernille. Det passer meget godt til videoen herunder, hvor det er mavekæden, som bliver taget op til debat. Sådan en kunne vi da sagtens have fundet plads til her, i vores Britney-inspirerede outfit. Nej, det er den ikke. Og det er rottehaler heller ikke og jeg håber dælme aldrig at det bliver det.

 photo IMG_6373_zpsa7b55003.jpg

Selfien eksisterede skam også i 2004. Med analogkamera og det hele. Som I kan se, er vi inde i den periode, hvor jeg tydligevis forsøger mig med boho-looket. Hvis jeg lige skulle give 17-årige mig et råd med på vejen, så er jeg helt sikker på, at looket havde været meget mere naturligt og boheme-agtigt, hvis jeg lige havde holdt lidt igen med den sorte hårfarve.

 photo IMG_6374_zpsfcc06678.jpg

Afslutningsvis vil det være passende lige at kigge på et af mine seneste outfitbilleder, hvor jeg egentlig er hoppet i flere af tidens tendenser. Isabel Marant sweatshirt, tjek. Lyserød frakke, tjek. Trompetbukser. Tjek.
 photo IMG_6305_zpsdea1b190.jpg

Hvis I har lyst til at smide en kommentar og deltage i debatten, vil jeg blive MEGET glad. Er I enige i mine vurderinger? Og hvis I kan komme i tanke om andre helt skøre tendenser, må I også meget gerne dele dem ?

Indlægget er udgivet i samarbejde med Tictac.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
12 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments