ARABISKE FLADBRØD MED PEANUTDIP

IMG_6116

Da jeg besøgte Mellemøsten over nytår, blev jeg både stimuleret og inspireret på madfronten, i en grad, som jeg aldrig har prøvet før. Jeg har altid været glad for friske grøntsager, hummus og spændende krydderrier, men råvarerne dernede, havde så meget kraft, saft og smag, at jeg stadig tænker på det dagligt. 90% af de ekstra kilo jeg havde med hjem i bagagen, bestod da også af lokale specialiteter, som jeg havde købt på de lokale markeder. Her i blandt en kæmpe pose, af det arabiske krydderi, Zaatar. Det var ikke noget jeg kendte til, men mine kloge veninder fortalte mig, at det skulle være ret så fantastisk til brød. Jeg er en brødelsker uden lige, så jeg måtte selvfølgelig have en portion med hjem.

Jeg er sikker på, at krydderiet også kan købes hos diverse grønthandlere herhjemme eller hos krydderi-specialister. Eller online, som f. eks HER.

I går fik jeg endelig taget det i brug, da jeg havde en voldsom craving for brød med dip. Peanutdipen er desuden ualmindelig nem at lave og smager helt fantastisk.

Fladbrød (Ca. 7 stk)

? 25 g. gær

? 1 dl vand

? 1 dl neutral yoghurt

? 1,5 tsk salt

? 1 spsk honning

? 100 g havregryn (en anden form for groft mel vil også fungere)

? ca. 300 g hvedemel

? Olie til pensling

? En håndfuld Zaatar

Sådan gør du: 1. Opløs gær i vand, yoghurt, slat og honning og rør det hele grundigt sammen 2. Tilsæt havregryn og rør grundigt igen 3. Tilsæt hvedemel lidt efter lidt, så dejen bliver smidig. Inden den sættes til hævning, er det vigtigt at den er blevet æltet grundigt i ca. 5 min. 4. Herefter skal den hæve i en times tid 5. Efterfølgende fordeles dejen i 7 lige store stykker og rulles tynde med en kagerulle er en god omgang håndkraft 6.Til sidst skal de pensles med lidt olivenolie, inden Zaataren’en drysses over. 7. Bag dem i ovnen på 200 grader i ca. 15 min.

IMG_6125

Peanutdip

? 2 dl creme fraiche

? 1,5 spsk peanut butter

? Saften fra en halv lime

? salt og peber

Det hele skal bare blandes sammen i en skål og fordeles jævnt. Hvis man er til en lidt mere fedtfattig version, er jeg sikker på, at skyr eller et andet syrnet mælkeprodukt vil kunne bruges. Personligt har jeg bare et usundt forhold til creme fraiche 😉

IMG_6122

IMG_6127

Bon appetit ?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments