Efter at have tilbragt et par dage i mit barndomshjem og i den by hvor jeg er født og opvokset, kom jeg til at tænke på nogle ting, som de er jer som også er flyttet til et andet sted end i oprindeligt kommer fra, måske kan genkende. Jeg flyttede til København i 2007, lige efter jeg var blevet student. Faktisk tror jeg ikke at jeg nåede så meget andet den sommer, end at pakke mit liv sammen og komme til storbyen. Jeg flyttede med de der store forventninger om, at det var der alt kunne ske og der hvor lykken var. Jeg faldt også overraskende hurtigt til og fik en masse gode venner, så det gik skam over al forventning.
Efterfølgende har jeg altid været god til at komme tilbage til Fyn og besøge mine forældre og de få venner som stadig bor der. De første mange år havde jeg altid den der “Arh…. this is home” når jeg steg ud fra toget og blev altid en smule trist når jeg skulle tilbage til København og væk fra det trygge.
Her i weekenden var der en ting som slog mig: jeg skulle ikke “tilbage” til København men “hjem” til København. Hjem til det sted hvor min lejlighed er, mine venner er, mit arbejde og hele mit liv er. Faktisk skulle jeg lede rigtig dybt inde i mit sind, for at finde den mindste følelse af tristhed. Det er først nu, efter 5 år, at København føles som mit hjem og Fyn er et sted jeg tager hen for at besøge mine søde forældre, slappe af og få en lille følelse af det der engang var.
Her på det seneste har jeg leget med tanken om at flytte til et andet land for en kortere periode, bare for at prøve det og for at tage udfordringen op, men hvis det tog mig 5 år at falde til i mit eget lands hovedstad, hvor længe vil det så ikke tage i et andet land og i en ny kultur? Ved nærmere eftertanke er det måske meget logisk at de tanker kommer netop nu! Det giver vel ganske god mening, at vi søger mod nye udfordringer når vi har klaret de gamle..
Det blev lige til et langt indlæg om på en grå sommerdag. Håber i har det skønt ?
14 reaktioner
Det er faktisk et rigtigt hyggelig indlæg, og det giver meget mening 🙂
Tusind tak, det er jeg rigtig glad for at du synes 🙂
Jeg kan kun anbefale dig at flytte til et andet land! Det er rigtigt, at det ikke kommer til at føles som hjem med det samme og at du sandsynligvis vil være lide af hjemve, savne dit trygge liv herhjemme og især de mennesker, du har omkring dig, men til gengæld får du måske en stærkere følelse af at høe hjemme i dig selv, og ikke en lejlighed, en by eller et land. Samtidig med, at du kommer til at sætte pris på dit københavnske liv på en hel anden måde – det gjorde jeg i al fald, da jeg kom hjem sidste gang. Jeg er flyttet til udlandet i længere perioder 4-5 gange i løbet af mit 23-årige liv (de fleste gange i løbet af de sidste to-tre år) og det er fuldkommen fantastisk. Det er også hårdt, sindssygt hårdt, men jeg vil til enhver tid foretrække store, vilde, hårde, sjove oplevelser, der ryster min grundvold, vender op og ned på alt (i al fald i mit lille hoved) og mærker mig for livet end at forfalde til tryghed herhjemme. Og så er der noget carpe diem over det, man skal virkelig gribe chancen, mens man er i udlandet, og fordi man (jeg) som rgeel er der i perioder på 4-6 måneder oplever man alt meget stærkere, fordi man vil nå det hele, inden man flytter hjem. Når så man kommer til København igen forstår man for alvor, hvor smuk, tryg, skøn, unik en by og velfærdsstat vi har. Vi er nogle heldige kartofler – vi får alt det gode fra Danmark og kan vælge at rejse væk i perioder. Det er der ikke mange, der kan, og derfor synes jeg næsten vi er forpligtet til at gøre det. Nå, det blev en langsmøre fra en rastløs sjæl. Egentligt var der kun en ting, jeg ville sige: Just do it!
Hej Michelle..
Tusind tak for din søde og lange kommentar! Det var virkelig dejligt at høre om din erfaring 🙂
Hvor har du dog ret i det, med at høre hjemme i sig selv!
Dejligt indlæg 🙂
Jeg tror at det er meget individuelt hvor let folk falder til forskellige steder. Selv flyttede jeg direkte til en af Australiens storbyer efter jeg blev student, det tog mig ikke meget mere end knap en måned før jeg følte mig hjemme her. Sidste sommer flyttede jeg fra Århus til Odense for at studere her i byen og selvom Odense er rigtig hyggelig og kender mange søde mennesker her, så føler jeg mig ikke ligeså hjemme her som da jeg boede i Melbourne i Australien.
Det var min lille beretning til dit indlæg, ha’ endelig flere af dem.
Mange hilsner og glædelig grundlovs dag,
Anne
Det tror jeg at du har helt ret i. Måske handler det også lidt om stedet 🙂
Jeg er rigtig glad for at du kunne lide indlægget 🙂
Det er en dejlig følelse. Og ret sjovt, som du forklarer det, for jeg kan virkelig nikke genkendende til det hele. Jeg havde samme oplevelse i foråret – efter 2 år i København. Den der følelse, når man stiger ud af toget på Hovedbanen, den er ikke til at tage fejl af. 🙂 Men det er nu også stadig skønt at tage helt tilbage til rødderne engang imellem og nyde trygheden dér. Selvom der ikke skal gå alt for længe, før jeg tripper…
Hehe…. lige præcis! Jeg er sikker på at der er mange som kan kende de følelser 🙂
Jeg er helt enig med Michelle! Rejs ud hvis du får chancen, eller opsøg muligheden for det!! Det kan kun anbefales. For mig betød det, den største personlige udvikling jeg nogensinde har gennemgået, og det bedste år af mit liv 🙂
Hvis du mangler en (billig) mulighed for at komme til at bo i udlandet, vil jeg anbefale dig EVS: http://udiverden.dk/default.aspx?id=4733
Hej Marie..
Tusind tak! det vil jeg kigge nærmere på 🙂
Så fine tanker… og så fint og rammende beskrevet!
Jeg er lige flyttet hjemmefra og søger netop nu “hjemmefølelsen” i Københavnstrup. Det er godt at vide at det nok rammer mig lidt længere ude i fremtiden. 🙂
Dejligt at du kunne lide det. Jeg er sikker på at det nok skal komme en dag. Det er jo et rigtig dejligt sted 🙂
Hvor har du dog ret!
Har boet i København i lige knap 2 år nu, og det er først nu, jeg er begyndt at føle København som mit hjem, og det sted, hvor jeg hører til.
For mig er det en kæmpe sejr, da jeg i mine sene teenageår led af en meget kraftig depression, og faktisk aldrig nogensinde troede, at jeg skulle flytte længere væk, end den nærmeste større provinsby i Jylland, hvor mine forældre også bor.
Det er den fedest følelse, at decideret glæde sig til at komme HJEM og ikke “tilbage”, som du selv skriver.
Så, super dejligt indlæg 😀