FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

Og så blev det sørme fredag igen og på en eller anden måde er den seneste uge fløjet afsted og på en anden måde, har det været verdens længste. Her hos mig har den stået på ægte hverdag, hvor dagene har lignet hinanden, men hvor jeg samtidig har fået udrettet en hulens masse ting. Ikke noget, der er spændende at fortælle om, men ting, der er foregået foran computeren på sofaen hjemmekontoret. Med andre ord, så er det ikke noget, jeg vil kede jer med.

Jeg kan dog afsløre, at jeg har skrevet et langt indlæg om netop det der med at finde struktur i hverdagen og hvordan man når og opnår alle de ting, man går og drømmer om. Det er et emne, jeg har arbejdet forholdvis meget med den seneste tid og hvis jeg slev skal sige det, har jeg knækket en stor del af koden. Selvfølgelig med hjælp fra min vidunderlige coach. Det snakker vi meget mere om i næste uge.

For nu står weekenden for døren og min kommer til at stå i familiens tegn. Mine forældre kommer på besøg og de har allerede meldt deres ankomst i aften. Derfor samles hele flokken i Vanløse, hvor den står på fredagsmad, vin (forhåbentlig) og hygge. I morgen bliver lidt i samme dur og så skal vi også fejre min mors fødselsdag.

Inden vi får set os om er det søndag og der begynder nedtællingen til mit næste eventyr og forberedelserne skal for alvor i gang. Tirsdag rejser jeg til Goa og derfor er der selvfølgelig en hulens masse ting der skal afsluttes, klares, besvares og alt det der.

Men nu – en simpel fredag med et par møder og lidt arbejde og så WEEKEND 🖤

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS 1Reklamelink: Yndlingsblazeren fra ARKET


Har I sjove ting på programmet? Måske en tur i biografen, nu hvor vejret ikke ser prangende ud? Skal I også til fødselsdag? Feste? Sove længe? Eller noget andet? Uanset hvad, så har jeg selvfølgelig samlet en lille håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på 🖤

● Lige for tiden dukker der det ene nye spisested efter det andet op i København, så hvis I er i humør til at prøve noget nyt, så var det måske en mulighed at tjekke Flavour Bastards, Guldkebab (hvor man i øvrigt kan få en 1. meter lang kebab) eller en god klassisk Nørrebro-klassisker, Møllers Kaffe, der endelig har fået en aftenmenu.

● Mangler I en god Podcast, så kan jeg på det aller varmeste anbefale Definitionsmagten, som min skønne Rikke står bag, sammen med Signe. Deres seneste afsnit er vanvittigt godt og ikke mindst super relevant. Det handler nemlig om de klassiske “skal du ikke snart have børn” og “skal du ikke have et barn mere”-spørgsmål. Hvis man befinder sig nogenlunde i samme aldersgruppe som undertegnede, så er jeg sikker på, at det er en problematik, man relatere til. Med mindre, at man har 3-4 børn, selvfølgelig 😉 Den kan streames på Spotify, Itunes og alle de der klassiske steder.

● Så ser det sørme også ud til, at Lagersalgsæsonen er skudt i gang og både lørdag og søndag, er det Baum und Pferdgarden, der fylder Nørrebrohallen op.

● Er det ikke også okay at begynde at tænke på forårsfrakker nu? I så fald har ARKET lavet den smukkeste trench coat (som også er flyttet ind i min samling) og er budgettet lidt lavere, så kan man jo altid regne med H&M.

● Skulle I få lyst til lidt simremad, så kunne den her Chili Con Kylling måske være et godt bud.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments