19 FINE ACCESSORIES TIL FORÅRET

FREDAGSHILSEN OG WEEKENDTIPS

GLÆDELIG FREDAG, VENNER 🖤

Så blev det alligvel et godt stykke hen af eftermiddagen, før jeg fik tjekke ind i dag. Ganske enkelt fordi jeg har været på farten fra tidlig morgen og frem til nu. Men NU er det weekend og det kan man jo ikke sige noget som helst dårligt om. Synes I også, at det har været verdens korteste uge? Mon ikke det skyldes, at mandag blev aflyst og at det hele først begyndte i tirsdags? Til gengæld har det også været den skønneste uge og som jeg også snakkede om i går, så mit humør helt i top.

I aften skal jeg i madklub med mine veninder og det er altid skønt, når det falder på en fredag. I morgen får jeg besøg af en af mine veninder fra Fyn. Vi har ikke set hinanden siden jul, så det giver næsten sig selv, at vi skal bruge en masse tid på at sludre, catche up, vende verdenssituationen og bare have det rart. Søndag skal jeg lave søndagsting og være lidt sammen med min familie. En virkelig fin weekend, fyldt med ting, jeg glæder mig til.

I dag ser jeg sådan her ud

Hvordan ser jeres planer ud? Skal vi ikke bede til vejrguderne og håbe at det her vidunderlige sommervejr fortsætter? Min vejr-app siger lidt noget andet, men den kan man alligvel ikke altid stole på.  Men uanset om I skal være inde, ude, hjemme eller på farten, så har jeg selvfølgelig samlet en håndfuld tips og tricks til hvad tiden kan bruges på!


● Hvis I mangler et weekend soundtrack, så kan jeg lige tippe om, at Beyonce ENDELIG har lagt sit Lemonade-album på Spotify. Jeg har hørt det på repeat i flere dage og har ikke tænkt mig at stoppe. Et stykke sand musikhistorie. Derudover har Taylor Swift også lige smidt en ny single på gaden, og hvis det ikke er en god nyhed, så ved jeg ikke hvad det er.

● På søndag holder Veras et særligt interiørmaked. Jeg har skal bestemt et smut forbi, for jeg er både på jagt et en ny stol og et nyt sofabord.

● Og hvis I heller ikke kan få nok af loppemarkeder, så er der også et i fælledparken i morgen.

● En sød læser har også lige tippet mig om sin helt egen podcast, der handler om at være 30 år og ikke ane noget som helst om hvad man egentlig har lyst til og hvad livet er for en størrelse. Andre end mig, der kender den følelse? Den skal jeg i hvert fald lytte til.

● Mangler I inspiration til menuen, hva så med at give sådan en her et skud? Tidligere på ugen var der selvfølgelig også hjælp at hente herinde.

2 kommentarer

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

19 FINE ACCESSORIES TIL FORÅRET