SPINACH ARTICHOKE WONTONS – FRA BIANCA ZAPATCA
Jeg har haft et bogmærke ved den her opskrift i forholdsvis lang tid, men jeg har hele tiden haft en idè om, at den vil være alt for besværlig at lave. Så kom jeg til at nærlæse den og det viser sig jo, at den nærmest er idiotsikret. At skabe et ligeså pænt resultat, som billederne viser, kræver nok lidt øvelse. Men ingredienslisten er simpel og de fine billeder guider sig hele vejen igennem.
SWEET POTATO AND RED ONION WITH TAHINI AND ZA’ ATAR – FRA JESSICA’S KITCHEN
Sweet potatos er evigt og altid en god idè. Nærmest i samtlige udgaver og jeg kan heller ikke løbe fra, at jeg efterhånden har været en del igennem. Sådan her har jeg dog aldrig fået dem og det skal der laves om på.
ONE-POT CREAMY SPINACH LENTILS – FRA PINCH OF YUM
Den her opskrift minder lidt om min egen Daal med grønne linser, som er en af dem, jeg laver igen og igen og igen. Men det bliver den jo ikke mindre attraktiv af og næste gang jeg kommer i daal-humør, så tror jeg at jeg vil kaste mig ud i den her.
HYDARI DIP – FRA EMMA MARTINY
Emma Martiny er ligeså begejstret for det mellemøstlige køkken, som jeg selv og hurra for det. Hun disker jo op med den ene vidunderlige opskrift efter den anden og her giver hun sit take, på den skønne tyrkiske tip. Jeg har en lille idè om, at smagen vil få mig til at slikke skålen 😉
SPRØDE OSTESTÆNGER MED BUTTERDEJ – FRA ONE KITCHEN BLOG
Jeg er en snacker uden lige og er altid på udkig efter nye og spændende af slagsen. Sådan en omgang her kan næsten kun gå godt og jeg kunne forestille mig, at de også ville fungere rigtig godt som en lille servering for gæster. Selv er jeg ikke så glad for butterdej, så den ville jeg nok skifte ud med noget andet. Jeg tænker at en god klassisk pizzadej vil kunne fungere.