MINE SOMMERFEIREPLANER

Om to dage går jeg på ferie. Sådan helt ægte og rigtig ferie, hvor jeg lukker og slukker. Eller i hvert fald i det omfang, som jeg har brug for. Jeg kommer nok stadig til at tjekke min mail og instagram i ny og næ. Men bloggen her, den bliver stille. Jeg ved godt, at jeg efterhånden har nævnt det en del gange herinde, men det er altså også en ret big deal for mig. Det er noget, jeg ikke har gjort i mange mange år og jeg er sikker på, at det bliver noget så sundt for mig, ikke liiige at skulle nå noget.

MINE SOMMERFEIREPLANER 1Kroatien i 2015

På mandag går turen til Kroatien, hvor jeg skal tilbringe 10 skønne dage med min veninde, Julie. Vi har delt turen op i to, således, at den første uge skal bruges på øen Hvar. Her har vi lejet den fineste lille Airbnb som er placeret i vandkanten, langt væk fra støj, larm og andre forstyrrelser. Jeg har købt hele tre bøger, som jeg satser på at skulle bruge rigtig meget tid med.

Efter 5 dage i fred og ro, sejler vi ind til fastlandet og bosætter os på et lidt mere fancy hotel i byen Makarska. Vi har faktisk besøgt byen for to år siden, hvor vi også tilbragte en uge i det smukke smukke land.


Når jeg kommer hjem, så har jeg lige tre dage, hvor jeg kan snuppe et par møder, vaske lidt tøj og pakke en ny kuffert. Der smutter jeg nemlig en uge til Grækenland med min familie. Nærmere bestemt Zakynthos. Det var en forholdsvis spontan beslutning, at joine den rejse, men for mig er Juli lidt lig med tvunget ferie, fordi alle samarbejdspartnere laver alt andet end at sidde foran deres computer. Det samme gør mine venner, så da muligheden bød sig, kunne jeg ikke finde en eneste grund til ikke at hoppe med. Her har jeg dog ikke tænkt mig at holde helt fri og jeg tænker at jeg vil se det som en stille og rolig opstart 😉

MINE SOMMERFEIREPLANER 2Julie og jeg i Kroatien, 2015


Når jeg kommer hjem er det pludselig blevet August og hverdagen skal så småt til at begynde igen. Der står den bl.a på modeuge, hvor jeg har tænkt mig at deltage i det omfang jeg føler for. Dog er der allerede tikket et par invitationer ind og det lyder alt sammen ganske hyggeligt.

Mit efterår kommer til at byde på et par ændringer af forskellige ting og sager og det kommer helt sikkert også til at tage en masse af min tid. Men meget mere om det senere 🖤

Hvad er jeres planer for de kommende uger?

MINE SOMMERFEIREPLANER 3

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments