VARM OG MÆTTENDE VEGETARGRYDE MED QUINOA OG LINSER

img_9235

Vi kan vist ikke komme udenom, at vi befinder os midt i højtiden for varme og mættende simreretter og det er også præcis den slags mad, jeg har lyst til hele tiden. Vegetargryder kan jo varieres på et hav af forskellige måder og selvom det måske lyder lidt klichè-agtigt, så er det virkelig kun fantasien, som sætter grænser. Så længe man bare har en form for korn, lidt linser, lidt grøntsager og gode krydderier, så kan man altså komme langt.

I weekenden havde jeg god tid til at gå og hygge mig hjemme i køkkenet og havde lidt forskellige grøntsager, der skulle bruges. Det blev til denne herlighed og den endte med at smage himmelsk. Vi har måske ikke at gøre med verdens pæneste ret, men der er ikke noget, som en lille klat creme fraiche ikke lige kan klare 😉

Opskriften skal I selvfølgelig ikke snydes for. Den er kun vejledende og husk, at hvis I hellere vil tilsætte andre eller flere grøntsager, så er jeg sikker på, at det nok skal ende godt.

Det skal du bruge (til 3-4 personer)

  • 2 dl grønne linser
  • 2 dl quinoa
  • 1 liter vand
  • 1,5 dl kokosmælk
  • 200 g. champignon
  • 2 gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 stilk frisk rosmarin
  • 200 g. hel spinat fra frost
  • en håndfuld soltørrede tomater
  • 1 spsk chili
  • Salt og peber

Sådan gør du: 

  • Hak løget og hvidløget og svits det i lidt olie i en gryde sammen med chili, rosmarik, salt og peber.
  • Skær champignoner og gulerødder i mindre stykker og hæld dem op i gryden. Lad dem stege i et minutstid.
  • Skyl linserne og quinoaen og hæld dem op i gryden.
  • Tilsæt halvdelen af vanden og rør godt rundt.
  • Lad det stå og små-koge og tilsæt det øvrige vand, lidt efter lidt.
  • Tilsæt kokosmælken, når det ligner, at linserne og quinoaen har fået nok.
  • Til sidst skal den frosne spinat og de soltørrede tomater op i retten og når spinaten er tøet op og er godt fordelt, så skulle den gerne være spiseklar.

img_9244

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments