NYE EFTERÅRSSAGER & EN RABATKODE

BLOMMEKOMPOT MED KANEL & VANILJE + EN VIRKELIG LÆKKER GRØD

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Hvis der er noget jeg elsker på min morgenmad, så er det kompot. Det gælder både, om jeg spiser skyr, en ostemad eller som her, en grød. Det tilfører både en fantastisk sødme og en lækker cremet konsistens. Om sommeren laver jeg den altid med rabarber og om vinteren og efteråret, af blommer. En kompot kan holde sig i 100 år i køleskabet (Lidt ala marmelade) så man kan roligt lave en ordentlig portion.

I går tømte jeg glasset med sommeren rabarberkopot og jeg gik derfor flux på blommejagt og satte en omgang over. Det er nærmest noget af det nemmeste at lave og man takker sig selv de næste mange morgener 🙂

Det skal du bruge (til et stort glas):

  • 1 kg. blommer (svarende til en bakke)
  • 300 g. sukker
  • 3 kanelstænger
  • 1 vaniljestang

Sådan gør du:

  • Skær blommerne ud i skiver eller minder tern og fjern stenene.
  • Hæld sukkeret i en gryde, så det dækker bunden.
  • Hæld blommerne over og tilfæst kanelstænger og vaniljestanden (som helst skal være delt på midten)
  • Lad det koge stille og roligt og rør gerne rundt en gang i mellem. Når blommerne er kogt ud, er den færdig. Det tager ca. 25 min. Lad den køle af og hæld den på et glas.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I går bestod min frokost (elsker morgenmad til fokost)  af denne fantastiske grød, som jeg lige bliver nødt til at tippe jer om. Den er fra Urtekram og er lavet med Chia og Kokos. Den smager SÅ godt og jeg vil ønske, at min pose var meget større 😉 Den tager ca. 5 min at lave, da blandingen bare skal blandes med lidt vand. Så er det tip i hvert fald givet videre og jeg er ret sikkert på, at den kan købes I de fleste supermarkeder og den findes også lige her 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERADen fine skål, er i øvrigt en helt ægte grød-skål – den er nemlig designet af GRØD i samarbejde med Boste. Jeg synes simpelthen, at den er noget af de pæneste og jeg skal helt sikkert have fingrene i nogle flere, når de lander i butikkerne. Der kommer også de pæneste kopper og priserne er også ret gode.

Jeg kan ikke lige huske, præcis hvornår de bliver sat til salg, men det er her inden for den nærmest fremtid 🙂

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

6 kommentarer

  • Jeg har lige lavet din blommekompot, og den smager godt nok dejligt! Jeg bruge dog kun 75 g sukker (til ca. 7-800 g blommer), og det fungerede virkelig fint! Så hvis der er andre, der gerne vil spare på sukkeret, kan man sagtens det! Ligeledes brugte jeg stødt kanel, fordi jeg ikke lige havde nogen stænger, og det blev også fint. Tak for endnu en lækker opskrift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Ej hvor dejligt at du også fik det til at fungere på den måde. Det er jeg rigtig glad for at høre 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mums det ser lækkert ud 🙂
    Jeg laver også altid en stor portion, så er der til mange måltider!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Ja, det er altid skønt at have den slags på lager 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Emma

    Er det hele din frokost? Det ser lækkert ud. Jeg får også lyst til at samle blommer ind nu og lave kompot. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mie Kirstine

      Ja, lige den dag var det min frokost 🙂 Og jeg kan varmt anbefale at lave den <3

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave some love

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

NYE EFTERÅRSSAGER & EN RABATKODE