SPRØD OG LÆKKER BROCCOLISALAT

img_7587

Go’mandag morgen alle zausammen. Er jeg den eneste, som synes at den er lidt ekstra hård i dag? Det er mørkt, regnfuldt og der er lang tid til næste weekend. Selvom jeg sagtens kunne fortsætte i den negative tone og komme med de første 10 grunde til, at jeg ikke bryder mig om efterår og vinter, så vil jeg alligevel fokusere på de positive ting, for dem er der altså også en del af.

førstepladsen over efterårets goder, går til de mange helt fantastiske grøntsager. I hvert fald hvis I spørger mig. Supermarkederne bugner med rodfrugter, græskar og kål. Sidstnævnte har en særlig plads i mit hjerte og det er som om, at kål-mulighederne er uendelige.

I fredags fik jeg pludselig en kæmpe stor lyst til noget med broccoli. Det er ellers ikke en af de kålsorter, som jeg har gjort mig specielt meget i og da jeg var yngre, kunne jeg slet ikke lide det. Den slags ændrer sig heldigvis og derfor fik jeg bikset en rigtig lækker salat sammen, som faktisk er forholdsvis simpel, men som smager af vildt meget. Det skal lige siges, at parmesanosten i dressingen er helt afgørende for smagen.

Opskriften får I naturligvis lige her <3

img_7600

Det skal du bruge: (tilbehør til 3 personer)

  • 1 Broccoli
  • 1/2 Blomkål
  • En bakke feldsalat
  • 1/2 rødløg
  • En håndfuld tørrede tranebær

Dressing

  • 2 dl yoghurt
  • 1 spsk sød sennep
  • 1 spsk worcestershire sauce
  • 1/2 dl fint revet parmesan
  • Et fed hvidløg
  • Saften fra en halv citron
  • Salt og peber

Sådan gør du:

Hak blomkål og broccoli groft og bland det sammen med de øvrige ingredienser. Rør dressingen sammen og fordel den godt ud over salaten. Bon Appetit <3

img_7595

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments