KIKÆRTER I KOKOS

 photo P1010003_zps4jret5ui.jpg

Som jeg efterhånden har fået udtrykt en del gange, så er jeg KÆMPE fan af Deliciously Ella og har langt om længe fået købt hendes kogebog. Hun laver primært veganer-mad, hvilket slet ikke er et princip jeg spiser efter. Til gengæld deler vi tydeligvis en voldsom kærlighed til kikærter, søde kartofler, grøntsager og dip.

Jeg har selvfølgelig bladret bogen igennem omkring 100 gange og fundet et hav af opskrifter, der skal prøves. I torsdags havde Sofie inviteret sig selv på middag hos mig og jeg tænkte, at det var en perfekt anledningen til at give mig i kast med den første opskrift i rækken. Det blev til en omgang kokossovs med en masse lækre grøntsager. Fordi jeg ikke kan lade være, ændrede jeg en lille smule i opskriften og det er den I får her..

Det skal du bruge

? 2 dåser kokosmæl

? 2 dåser hakkede tomater

? 2 dåser kogte kikærter

? 3-4 cm revet ingefær

? 2 tsk chiliflager

? 1 stor sød kartoffel (skrællet)

? 1 stor Aubergine

? 1 squash

? En stor bunke frisk koriander

? Salt og peber

 photo P1010007_zps9qqiqrrq.jpg

Sådan gør du

? Hæld kokosmælk og de hakkede tomater og den friske ingefær i en stor (og jeg mener stor) gryde og varm den op indtil den begynder at koge.

? Imens det koger, skærer du grøntsagerne i tern. Størrelsen er bare efter smag og behag.

? Når sovsen koger, hælder du grøntsagerne op i gryden, smager til med salt, peber og chili og lader det hele koge i ca 10 min.

? Efterfølgende skal det hele hældes op i et ildfast fad, hvor kikærterne også tilsættet.

? Sæt hele molevitten i ovnen og lad det bage i ca. 30 min på 200 grader.

Jeg servede retten med grov bulgur, men hvis man er mest til ris, quinoa eller bare at spise den som en suppe, så gør man selvfølgelig det. Husk at det kun er fantasien der sætter grænser og man kan egentlig bare tilsætte præcis de grøntsager og krydderier man føler for. Næste gang tror jeg f. eks at jeg vil blande en form for karry i.

Bon Appetit ?

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
6 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments