Glimt fra en sommeruge

Glimt fra en sommeruge 1
Reklamelinks: Stribet sæt fra ARKET og solhat fra ARKET

En sommerferiehilsen

Hejsa kære jer 🖤 I dag er det præcis en uge siden, at jeg sidst tjekkede ind her på domænet. På det tidspunkt sad jeg i toget i retningen mod Fyn. Nu sidder jeg igen i toget og nu med retning mod København. Det har været den skønneste uge, hvor jeg har holdt så meget ferie, som overhovedet muligt. Helt fri har man jo aldrig, når man er selvstændig. Men jeg kan love jer for, at jeg har nydt hver eneste dag fuldt ud og jeg kunne jo heller ikke have ønsket mig et bedre vejr. Jeg har været i vandet hver eneste dag, grillet i haven, drukket alt for meget hvidvin, været sammen med barndomsvenner og set nye smukke steder af vores lille land.

Nu venter der et par dage i København, med lidt arbejde, et par møder og andre praktiske ting, inden jeg igen pakker kufferten og sætter kursen mod sydens sol. Nærmere bestemt, Mallorca. For søren hvor jeg dog glæder mig til at se middelhavet og føle the mediterranean vibe.

Der kommer stadig til at være stille herinde, for lur mig om I ikke også har travlt med at holde ferie. Men bare for hyggens skyld, så deler jeg lige et par glimt fra den skønneste sommeruge på Fyn inkl et par tips, hvis I kommer forbi de kanter, den kommende tid 🖤

Glimt fra en sommeruge 2
Glimt fra en sommeruge 3

Et enkelt syprojekt

Jeg havde egentlig planlagt at bruge en del af min sommerferie i det Fynske på en masse syprojekter og udvikle mine evner. Men altså så kom hedebølgen og den ene dag tog den anden med strandture og sommerting. En enkelt kjole blev det dog til.

Glimt fra en sommeruge 4

Vandmelonsalat med. Måske verdens bedste sommerret og jeg har spise det syv dage i træk, as we speak

Glimt fra en sommeruge 5

Hvis I kommer forbi Fyn på jeres sommerferie eller krydser øen for at kommer til en anden landsdel, så må I virkelig ikke snyde jer selv for en lille tur ud på nogle af landevejene. De fleste vejkanter står i fuld flor med vilde blomster i de smukkeste farver.

Søer og Silkeborg

I fredags fik jeg lokket mine forældre med på en lille endagstur til midtjylland. Nærmere bestemt, Silkeborgsøerne. De har været på min liste over steder i Danmark, som jeg gerne vil opleve i flere år og de skuffede bestemt ikke. Nu kom vi selvfølgelig også på sommerens fineste og varmeste dag, men det var sådan en smuk oplevelse. Vandet er rent og klart og virkelig lunt. Der er søer over det hele og de er omgivet af den smukkeste natur. I det hele taget, er Silkeborg en by, som jeg meget gerne vil tilbage til. Tænk engang, hvor fint navnet også er “Silkeborg”.

Glimt fra en sommeruge 8

Reklamelinks: Et lille besøg på havnen i Silkeborg (eller en af havnene, er det vel) iført lidt sommerhår og blomstret sommerkjole fra & Other Stories og taske fra ARKET.

Reklame: Jeg har ikke haft make up på i en uge. Til gengæld har jeg været smurt godt ind i solcreme og jeg er blevet helt afhængig af den her fra Rituals som dufter helt fantastisk og som trænger ind i huden med det samme, uden at klistre med tilfører masser af fugt.

Glimt fra en sommeruge 11

Lidt genbrugsshopping er det også blevet til og jeg glæder mig til at forvandle det her gamle gardin til en kjole eller en skjorte.

P.s Et godt lille Fyn-tip til de genbrugsglade. Smut forbi genbrugsbutikken i Gelsted. Det er måske en af de bedste i landet og jeg er aldrig gået derfra uden at have hænderne fulde af gode fund.

Glimt fra en sommeruge 12
Glimt fra en sommeruge 13
Glimt fra en sommeruge 14

Endnu engang har jeg fået bekræftet, at sommer altid vil være min yndlingsårstid. Heldigvis er den ikke slut endnu og jeg glæder mig til at samle endnu flere minder. Husk at I altid kan følge med henne på Instagram, hvor jeg er knapt så stille, som jeg er herinde.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments