Mit 2020 med Rikke May

2020 – Hold nu op hvor har vi snakket meget om det herrens år. Så meget, at vi næsten ikke orker at høre mere om det. Vi har vist alle været udfordret på hver sin måde. Nogle mere end andre. Nogle har tabt og andre har vundet. Og mane har oplevet en god blanding. Men påvirket af en verdensomspændende pandemi, har vi alle være.

Nu nærmer vi os udgangen og i den forbindelse har jeg spurgt en række mennsker, om de vil dele ud af deres 2020. Af højdepunkter, nedture, konsekvenser og gevinster.

I dag starter vi med Rikke May. Eller Ricky, som jeg ynder at kalde hende. Hun har stået mit hjerte nær i mange år efterhånden og de af jer, som har fulgt med herinde længe, husker måske også, at jeg i flere år udnyttede enhver mulighed for at tage et smut til Singapore og besøge hende, da hun boede derude. Vi har været på et utal af rejser sammen og opleveren mere, end jeg kan huske i skrivende stund. Vi har grint, grædt og været udfordret. Rikke har præsteret at finde en plads til mig på et totalt pakket fly, fordi det kun kunne gå for langsomt med at få mig ud af Bali, da jeg faldt og slog hul i hovedet. Hun jeg et hjerte af guld og en humor, der kan lyse selv de mørkeste dage op. Her kommer en fortælling om hendes 2020

Mit 2020 med Rikke May 1

Rikke May

Alder

37 år

Bopæl

Hellerup

Privat

Gift med Michael og mor til Bella på 12 år og hunden Villads

Beskæftigelse

Stifter af webshoppen Month of May

1. Hvis du skal beskrive dit 2020 med tre ord, hvad skulle det så være? 


Det må nok være, chokerende, livsforandrende og ny kærlighed.


Chokerende fordi: Jeg blev anholdt den 14 Marts 2020 i Newark lufthavn, da jeg fløj tilbage til New York hvor jeg boede med min familie og blev nægtet adgang. Blev anholdt med sigtelserne “trying to enter America during a travelban” Efter fingeraftryk og mugshot, blev jeg eskorteret ombord på BritishAirways af to betjente, uden pas og bagage. Passet fik jeg dog tilbage før jeg landende i Danmark. Men bagagen så jeg aldrig igen, før 4 måneder senere!  

Livsforandrende fordi min episode i Newark, desværre endte med at koste os, vi måtte forlade USA og forlade New York, da vores vasa L1 ikke blev godkendt til at komme ind i USA igen. Og da vi havde betalt en enormt høj husleje fra marts til august uden udsigter om at komme hjem, besluttede vi os for at forlade landet.

Ny Kærlighed fordi: vi fik vores lille hundehvalp den 26 April. Villads, en Bichon Havanais, der har reddet os igennem hele corona perioden.

2. Hvad har været årets største udfordring?


At få pakket sin lejlighed ned, når vi ikke måtte flyve hjem – men reglerne i New York er, at der SKAL være nogle sammen med flyttefolkene. Og reglerne i vores bygning grundet COVID19 var, det KUN var residents der måtte være der. Til sidst, gav de os dog lov til at vores venner Mikkel og Signe kunne være der og observerer nedpakningen, men det gav mange udfordringer!

Mit 2020 med Rikke May 2
Mit 2020 med Rikke May 3

3. Hvad har været årets højdepunkt? 

Da min mand endelig kom tilbage til Danmark, efter han havde været alene i New York uden os. Det var virkelig en hård og skræmmende tid. Jeg var så bange for han var der alene og med sit danske pas, da vi efter min episode virkelig fattede, at vi ikke betød noget i det Amerikanske system.

Mit 2020 med Rikke May 4

4. Hvordan har coronakrisen påvirket dit arbejdsliv?


Jeg sælger kjoler og har en website der hedder MONTHOFMAY og det har virkelig været enormt svært at få mine ting hjem. Mine sommerkjoler de endte med at blive leveret på samme tid, som mine vinterkjoler i Danmark, i Oktober! Så de må gemmes til næste år.

5. Og hvordan har den påvirket dit privatliv? 


I 15 år, har min mand og jeg aldrig været så meget sammen. Han har altid rejst rigtig meget, så vi har begge haft vores “frihed/fritid”. Han er chef for USA i sit firma, så han arbejder både skandinavisk og Amerikansk tid. Fra 9.00-23.30-ish hver dag, hvor han er tvunget til at være i nærheden af hans computer. Så han er MEGET hjemme og han roder enormt meget i “fælleskøkkenet” 😂 Så vi er blevet kollegaer nu og ikke bare partnere. 

6. Har du formået at få noget positivt ud af coronakrisen? 

Selvom  vi er RIGTIG RIGTIG meget sammen min mand og jeg, så går det overraskende godt. Så jeg er taknemmelig for den tid jeg får med ham. Om lidt der åbner verden igen og så er han ude på eventyr igen. Og det positive ved corona er vi går 4 gange om ugen sammen, hvor vi går 10.000 skridt og får vendt verden. Det sætte jeg rigtig meget pris på. Vi har også bevist overfor hinanden, vi faktisk elsker hinanden. Også selvom vi er sammen HELE TIDEN.

Mit 2020 med Rikke May 5

7. Hvad har 2020 lært dig? 

2020 har lært mig, man skal ikke tage ting for givet. Vi skal ikke tage forgivet vi kan rejse hvorhen i verden vi ønsker. Vi skal ikke tage for givet, at vi kan se familie og venner når vi lyster. Vi skal ikke taget for givet, at vi kan gå ud og spise og få ordnet hår, når det passer os. Intet er en selvfølge længere. Og jeg tror, det er sundt vi stopper lidt op, nulstiller os selv og lære at værdsætte det vi har endnu mere.

8.Hvor var du da det hele lukkede ned?

Jeg var som sagt mellem USA og Danmark. Jeg sad på en SAS flyver uden wifi da den var defekt, da Danmark lukkede ned og TRUMP lavede travelban. Så jeg fik noget af en overraskelse da jeg landede til den besked og min Tlf og insta kogede over.

Mit 2020 med Rikke May 6

9. Hvis du kunne, vil du helst slette 2020? eller har det også givet dig noget? 


Jeg ønsker ikke at slette 2020 for jeg har lært rigtig meget om mig selv og mine medmennesker. Men jeg gad godt fjerne frygten for at smitte min mor eller min svigerfar med corona. Det er min største frygt at jeg smitter andre.

Rikke May

10. Hvad er dine forventninger til 2021? 

Jeg fristes til at skrive INTET. Jeg har ingen forventninger. Jeg tror vi alle er blevet chokeret over, at en pandemi har lagt hele verden ned, det er jo ikke kun Danmark eller Europa. Det er HELE VERDEN. Det er SÅ crazy at tænke på. I 9 måneder har vi (og 12 måneder i Kina/Asien) har vi siddet i en venteposition for at vores liv “kom tilbage til før” jeg tror dog ikke, det kommer til at ske. Det er en ny slags normal, og vi kommer aldrig til at gå tilbage til den verden vi levede i før. Vi er forevigt arret og mærket af denne krise og vi skal heller ikke glemme den. Vi skal lære fra den. Vi skal blive bedre til at passe på hinanden og på det vi har. Jeg håber sådan at alle de lande, der virkelig er ramt økonomisk kan komme tilbage i gear og få noget indtjening igen. Mit hjerte banker jo for indonesien/Bali og mange af mine venner der, de kæmper virkelig. Det gør rigtig ondt i mint hjerte.

Husk at I kan følge Rikkes hverdag (og geniale rands) henne på Instagram og shoppe de smukke kjoler hos Month of May.

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments