EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE

EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE 1Reklamelinks: Jakke: MbyM (Gammel sæsom) Strik: & Other Stories Jeans: ARKET Sandaler: Marni Taske: Oh By Kopenhagen Fur

Reklame for Oh By Kopenhagen

Hola chicas 🖤

Så gik der lige et par dage siden sidst, men sagen er den, at jeg pludselig – helt ud af det blå – fik rigeligt travlt og siden foran computeren har været knap. Det er sjovt, at det altid ender sådan, når man egentlig står foran en uge, med en forholdsvis åben og fleksibel kalender. Som jeg fortalte om sidst, så er jeg inde i en periode, hvor jeg siger JA til alt og de seneste dage er der dukket den ene sjove mulighed op efter den anden og det betyder også, at jeg har aftaler alle aftener. Så må jeg sove når jeg bliver gammel eller når det bliver ægte efterår.

Billederne her er fra i går, hvor jeg var en lille tur ude på Nørrebro. Et ægte efterårs-outfit, kan man vel kalde det. De fleste items har I vist også set herinde tidligere. Lige med undtagelse af tasken. Er den ikke fiiiiiiin? Den er fra den helt nye kollektion fra Oh By Kopenhagen Fur og da de skrev og spurgte, om jeg ville lave et lille samarbejde med den, tøvede jeg ikke med at sige ja. Den minder ikke om noget som helst andet jeg har og så er den jo en helt perfekt efterårs-accessory. For slet ikke at tale om farvekombinationen, hvor to af mine yndlingsfarver mødes. Når det så er sagt, så var det faktisk ikke helt nemt at vælge, for den den lyserøde kombination, kan virkelig også noget.

EN LÆKKER RABATKODE

Ikke nok med det, så har Oh by Kopenhagen også været så søde, at lade mig dele en rabatkode med jer. Og det er altså en af de rigtig gode. Den giver nemlig 30% på webshoppen og gælder helt indtil d. 1/11. Så der er god tid til lige at tænke sig om. Og måske endda også tid nok til at lade behovet for en flot vinterjakker opstå, for dem er der altså også en del af.

Koden er Miekirstinequist30%

EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE 2

What else is new?

Ja, hvad sker der ellers? Ikke så meget andet, end at den ene dag bare tager den anden, lige for tiden. Som jeg vist har nævnt hist og her, så er der forholdsvis mange ting, der sejler lidt i det virkelig liv. Corona har på alle tænkelige måder, vendt op og ned på min hverdag og jeg bruger enormt meget tid på at tænke på fremtiden og hvordan den skal se ud og lige nu kan jeg simpelthen ikke blive klog på det.

Er det måske på tide, at jeg får mig et ægte voksenarbejde? Kan man overhovedet få sådan et i disse tider? Er mit CV overhovedet godt nok til sådan et arbejde? Og alt det der. Lidt tunge ting, egentlig og på ingen måde noget, jeg havde forestillet mig skulle være aktuelt her i 2020. Men jeg havde altså heller ikke forestillet mig, at jeg skulle gå rundt med mundbind i tasken, lægge alle rejser på hylden og at 90% af alle nyheder ville handle om en verdensomspændende pandemi. 2020 for pokker…

Alligvel har mit humør sjældent været bedre og jeg har sjældent haft det sjovere. I hvert fald hvad angår min fritid. Jeg har en lille idè om, at det nok bunder i, at der ikke var så meget fritid tidligere. Eller at der ikke var nok af den, til at man kunne være spontan og gå hjem som den sidste, de fleste aftener. Jeg ved godt, at det ikke kan blive ved sådan for evigt og det har jeg bestemt heller ikke planer om – men lige nu, der nyder jeg det bare i fulde drag og finder virkelig meget glæde i, at hver dag, er sådan en dag, jeg glæder mig til.

Hvordan står det til ude hos jer og med jeres hverdag? Har I været påvirket af hele corona-cirkusset eller er tingene begyndt at ligne sig selv?

EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE 3

EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE 4

EN SLAGS STATUS OG EN LÆKKER RABATKODE 5

 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments