Den opmærksomme læser husker måske, at jeg tilbage i efteråret fik mig en coach og kørte et forløb med hende i en række måneder. Helt indtil det tidlige forår – lige inden lock down, for at være helt præcis. Men det kommer vi til senere.

Min coach hedder Zuzan og vi mødte hinanden i en Facebookgruppe, hvor vi besluttede os for at slå pjalterne sammen. Jeg kunne hjælpe hende med at sprede budskabet om hendes eksistens og hun kunne hjælpe mig med at få ryddet lidt op i mit tankemylder og give mig værktøjer til at få gjort noget ved alt det, som jeg gerne vil have gjort noget ved.

Det skulle vise sig, at vores match var langt bedre, end jeg havde turde håbe på og for mig gjorde hun en gigantisk forskel og jeg tror faktisk ikke, at jeg nogensinde har været et så godt sted, rent mentalt, som jeg var under vores forløb. I perioden skete der ikke noget skelsættende i mit liv og der var hverken store opture eller nedture. Hun formåede ganske enkelt bare at vende mit tankemønster fra være på grænsen til destruktivt til at give mig en ro og accept. Vigtigst af alt, gav hun mig værktøjer til at håndtere mine egne fejl og svage sider. Med andre ord lærte jeg hvordan jeg skulle håndtere de ting ved mig selv og mit liv, som fik min lykkeskala til at gå den forkerte vej.

Reklame/Samarbejde (Jeg har ikke fået penge for at deltage i forløbet, men samarbejder med Zuzan om at dele processen)

Jeg har efterhånden skrevet en del indlæg om forløbet. Faktisk et, efter de fleste af vores sessions (vi har bl.a været omkring de værste sider af mig selv og den der alderskrise, som jeg også har været omkring flere gange). Begge ting, der har fået lov til at fylde alt alt for meget i mine tanker og som simpelthen har tynget mig alt for længe.

Og selvom jeg ikke på noget tidspunkt, har lagt skjul på hvad Zuzan og jeg har arbejdet med og delt ærligt ud af mine issues, så har jeg alligevel har svært ved præcis at forklare, hvad søren det lige var hun gjorde og jeg føler ikke helt, at jeg har kunne lade magien trænge igennem. Det kommer jeg måske aldrig helt til at kunne og nok fordi det er forholdsvis komplekst, handler om mange forkskellige ting og fordi det kun giver 100% mening i mine tanker.

Men det vigtigste hun har lært mig og det, vi hele tiden har arbejdet ud fra, er noget så simpelt som; at vi faktisk ALTID selv har svarene på vores spørgsmål og løsningerne på vores problmer. Nogle gange kræver det bare lidt hjælp at finde frem til dem og det er præcis den hjælp, som Zuzan gav mig. Hun stillede en hulens masse spørgsmål og jeg svarede og svarede og lige pludselig sad jeg der med det svar, som jeg havde brugt så meget energi på at finde frem til.

Giver det mening?

Corona på godt og ondt

Men så kom coronaen og vendte op og ned på hele verden. Der blev ro på, tid til fordybelse, tid til endnu flere tanker. De gode og de dårlige. Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget og jeg ville lyve hvis jeg sagde, at de to måneder, hvor livet på ingen måde lignede det vi kendte, ikke gav mig en eller anden form for ro. Der var ingen præstationer, ingen fomo og alle de tanker og bekymringer jeg havde omkring fremtiden, blev pludselig nulstillet, for hvem vidste, hvad vi kom ud til på den anden side?

I flere uger sad jeg med følelsen af, at mit sind havde kørt med 400 km i timen i flere år og pludselig kunne jeg tage den største indånding og puste ud i mit helt eget tempo.

Min sidste session med Zuzan havde jeg dagen inden lock down og den handlede, sjovt nok, om hvordan man holder fast i alle de ting man lærer under et forløb med en coach. Det var en virkelig god session og sådan en, der ligesom bandt knude på det hele og jeg var top-motiveret i timerne derefter.

Men dagen efter så verden helt anderledes ud og som jeg lige har beskrevet, gjorde det også noget ved mit sind og ved alle mine tanker. Der var undtagelsestilstrand i lang tid. Både mentalt og fysisk og som ugerne gik, kom jeg længere og længere væk fra mine gamle tanker og i den nye hverdag, havde jeg svært ved at se hvordan jeg skulle bruge alt det, jeg havde lært og om der overhovedet var brug for det.

Der skete jo sådan set nærmest ingenting og dagene og ugerne begyndte at blive bygget op omkring udmeldinger og pressemøder fra regeringen. Dagene lignede hinanden og var på grænsen til kedelige. Men det var også præcis det, der fik mig til at indse, at jeg trængte til at kede mig.

En langsigtet forandring

Men nu står vi her og jeg har vist ikke sagt for meget, hvis jeg siger, at vi står med det ene ben placeret på “den anden side af coronaen”. Hverdagen er begyndt igen, der er ikke længere undtagelsestilstand, fremtidstankerne (og bekymringerne) er ved at vende tilbage og så er det jo i virkeligheden, nu at jeg har brug for at tage i fat i de redskaber, som jeg fik med fra vores seneste session.

Altså hvordan bevarer man alt det gode, som sådan et coach-forløb fører med sig? Hvordan sikrer man sig, at det er en langsigtet investering og ikke blot noget man holder kørende, når man mærker den der “high” under og især i begyndelsen af forløbet? Med andre ord; hvordan holder man fast i de nye gode vaner man får?

Det spørgsmål står jeg med nu og det er larmende, som bare pokkers. Selvom jeg har sukket efter hverdagen og et normalt liv i lang tid, så kom den alligevel bag på mig og jeg kan virkelig mærke, at jeg har noget, jeg skal arbejde med nu. Jeg er begyndt at se skygger at mine gamle og dårlige mønstre. Præstationsangst, følelsen af ikke at være tilstrækkelig og udnytte min tid og evner på arbejdsfronten og en negativ tankespiral. Alt sammen forholdsvis selvdestruktivt og i høj grad noget, der giver støj på min lykkeskala.

Sådan gider jeg ikke at have det. Virkelig ikke. Og jeg gider slet ikke, at alle de enormt fine ting, min forløb med Zuzan førte med sig går til spilde eller kun formåede at holde mig kørende i en periode. Coaching var på mange måder livsforandrende for mig og det skal det gerne blive ved med at være. Heldigvis tog jeg en masse noter fra vores sidste session og i flere dage har jeg gået og sagt til mig selv, at det vist snart var på tide at finde dem frem igen. Jeg skulle bare lige være i det rigtige state of mind.

I dag vågnede jeg med et lidt tungt sind og en smule ondt i livet og jeg var ikke i tivl om, at det var nu, de skulle frem. So I did. Og heldigvis for det. Det var lidt af et wake up call og som jeg skriver det her, kan jeg faktisk slet ikke vente på at det bliver i morgen, hvor det er mandag og hvor jeg starter på en frisk og genoptager alt det, der gjorde mig til en bedre version af mig selv.

Det er måske lidt sort snak, alt det her og lidt uhåndgribeligt for jer, når det hele er noget der foregår oppe i mit hovede. Jeg har gjort mig umage for at beskrive det så godt som jeg kan og grunden til at jeg deler det er, at jeg ved, der sidder andre der ude med samme iussues, problemer, eller hvad man nu vælger at kalde det.

Derfor vil jeg også hjertens gerne dele de noter, som netop har fundet frem og beskrive de værktøjer som jeg bruger for at holde fast i de gode ting og hvis det bare kan hjælpe èn til at bryde med et dårligt tankemønster, så er jeg glad. Så here we go!

Struktur

Jeg formåede at få en langt bedre struktur i min hverdag og i særdeleshed mit arbejdsliv. Det gav bedre resultater, men vigtigst af alt, gav det mig en større selvtilfredshed og følelsen af ikke at slå til, forsvandt. Jeg har altid en million milliard tanker, idèer og ønsker, men de flyver rundt og er ofte ukonkrete. Det gør dem uhåndgribelige og i en travl hverdag er det nemmere bare at lade dem flyve og i stedet tage fat i det, som man ved fungerer, men som heller ikke udfordrer og udvikler.

Løsning fremover

Skriv det ned. Ganske enkelt. Alt bliver mere konkrevet, når det er skrevet ned. Og når jeg siger “skrevet ned” så mener jeg på et fysisk papir med en ægte kuglepen. Om det så er i form af punkter eller mindmapping kommer sig ikke så nøje. Det vigtigste er, at man kan tage det frem og kigge på det, når det hele bliver lidt for uoverskueligt.

På samme måde hjælper det også at skrive kalender over de ting man skal nå, på den front hvor man gerne vil forbedre sig. Så en kalender, der ikke handler om private aftaler eller hvornår man har ferie. Giv hver dag et realistisk mål for hvad du skal nå. Det er enormt tilfredsstillende, når man når det, hvilket man oftest gør hver dag, og det er altså de små sejre og successer i hverdagen, der fører til et godt humør.

Alderskrise

En ting, der har fulgt mig siden jeg rundede de 30 og som i den grad har tynget mig, begrænset mig og stresset mig. Hvad det præcis bundet i hvordan det føles, er en lidt længere forklaring og jeg gik en anelse mere i dybden, i det indlæg, der netop handlede om det. Zuzan hjalp mig på rette kurs og i dag hviler jeg også mere i min situation, end jeg gjorde for et halvt år siden. Men det jeg skal være forsigtig, for det er en ting der kan komme snigende i puste til mig og føre mine tanker ud på et sidespor.

Løsning fremover

Accept, smid væk og accept. Når tankerne kommer, så skal jeg ikke bliver sur over de kommer. Jeg skal acceptere dem, men også skyde dem væk lige med det samme, for lige præcis det med alder, kan man ikke gøre noget ved. Og det der med at skyde tanker væk er nok nemmere sagt end gjort. Men man kan faktisk godt og det kan godt lade sig gøre. Det kræver bare, at man tænker på noget andet. Ganske enkelt. Giv det lige et forsøg.

Dårligt tankemønster

Et punkt, der selvfølgelig favner over en forholdsvis bred kam, for et dårligt tankemønster, kan handle om mange ting. For mit vedkommende er det den destruktive del. Altså, at jeg bilder mig selv ind, at jeg ikke er god nok, pæn nok, klog nok, spændende nok og måler mig selv alt for meget med andre (damn social media). Efter mit forløb med Zuzan fik jeg det også meget bedre på den front og jeg blev enormt bevidst om hvad der trickede mig og hvorfor de gjorde det.

Løsning fremover

Det er netop den bevidsthed, som jeg skal tage med mig fremover, for at bevare de nye vaner og de nye tanker. Hver gang de opstår, så handler det om at sige til sig selv “at man jo godt ved hvorfor man reagerer som man gør” og når man træder ud på den måde og ser sig selv udefra, så kan man pludselig se hvor meningsløse tankerne er og ofte indser man også, at de ikke er sande.

Desuden gør en øget bevidst også en klogere på hvad man skal undgå for at komme ud af kurs. For mig var det f.eks at slukke for profiler på sociale medier, der ikke gav mig noget positivt og det har gjort en kæmpe forskel for mig. Præcis der hvor jeg er nu, er det også et af de værktøjer, som jeg skal have hivet frem fra kassen, for det havde en kæmpe effekt.

Det var blot en gennemgang af de tre vigtigste punkter. Der er naturligvis mange flere, men så kunne det her også gå hen og blive verdens længste indlæg. Jeg håber ikke at det var alt for sort snak, men som sagt er jeg glad, hvis det blot gav mening for et par stykker. Hvis I har spørgsmål, kommentarer eller tilføjelser, så hører jeg selvfølgelig meget gerne fra jer 🖤