Reklame for Caffi
I løbet af de seneste 5 uger, har jeg talt mere i telefon og mødtes med mine venner på diverse virtuelle måder, end jeg nogensinde havde forestillet mig, at jeg ville komme til. Samtidig havde jeg aldrig forestillet mig, at jeg skulle SE dem så lidt, som jeg har gjort i samme periode. Det er i sandheden de alternative møders højtid og det er nok gået op for mange af os, hvor langt man rent faktisk kan komme ved at mødes online. Lidt på samme måde, som jeg har mødtes med mange af jer i løbet af bloggens 10 leveår. Derfor tænkte jeg, at det ville være helt oplagt, hvis vi lige snuppede en virtuel kaffe og snakkede lidt om hvordan det går.
Det ville selfølgelig være helt optimalt, hvis vi nu kunne mødes på bedste zoom-måde i et stort fællesskab, men så godt har jeg ikke lige forberedt mig. Det må blive næste gang 😉 Derimod tager jeg gerne stafetten og starter og så må I jo hellere end gerne byde ind i kommentarfeltet. Som I ved, elsker jeg, når I kommer på banen 🖤
Hvordan går det så?
Tjaaa.. ærligt, så er mit svar nok lidt kedeligt. Det går fint, men jeg savner selvfølgelig helt enormt mange ting ved mit gamle liv. Jeg savner at se mine venner på andre måder end gennem en skærm eller en gåtur med afstand. Jeg savner at kramme, jeg savner at gå ud og spise, at sidde på en fortovscafè. Jeg savner struktur i mit arbejde og sikkerhed i mit arbejde. Jeg savner at rejse, at opleve og så savner jeg at snakke om andet end corona og om hvordan fremtiden ser ud. Men til gengæld føler jeg mig også taknemmelig, for det er netop når jeg remser alt det jeg savner op, at det går op for mig hvor heldig jeg er. Alle er ting, som jeg sagtens kan undvære for en periode og jeg har stadig masser af gode ting at stå op til hver dag. Solskin, min familie, naturen, kølig hvidvin og god mad. Så ja, det går faktisk helt fint. Men vi kan jo lige kigge nærmere på de enkelte dele.
Job og økonomi
Man skal virkelig have sovet meget i timen for ikke at have hørt, hvordan corona-krisen i høj grad rammer de selvstændige. Små selvstændige enkeltmandsvirksomheder – præcis som min. Det er selvfølgelig et vidt begreb, for hvis man har en enkeltmandsvirksomhed, der sælger håndsprit, så er det nok ikke verdens dårligste periode 😊
Som udgangspunkt vil jeg kalde mig selv for deltids-influencer, for mit arbejdsliv og virksomhed har også andre grene. F.eks min lille webshop og mit arbejde for sliders, hvor jeg er ansvarlig for kommunikation og sociale medier. Som udgangspunkt er der ikke så meget der har har ændret sig under krisen. Enkelte dele har endda haft et lille opsving. Der har været godt gang i salget på webshoppen og jeg tjener jo også en lille sjat når I shopper gennem mine affiliate-links og på den front, er tallene heller ikke gået den forkerte vej.
Når alt det så er sagt, så føler jeg mig på INGEN måde sikret. Tvært imod. Jeg har til gengæld en lille frygt for, at jeg kunne være en af dem, der bliver ramt hårdt i kølvandet. Hvem siger f.eks at virksomheder har budgetter til influecer-samarbejder, når vi kommer om på den anden side? og hvem siger, at de har råd til affiliatelinks? Og hvem siger overhovedet, at vi vender tilbage til noget der minder om før? Det er der ingen der gør og derfor er jeg også ganske bekymret, hvis jeg skal være ærlig.
Det sociale
Da det helt store lock down satte ind, var jeg lige kommet hjem fra en rejse til Indien. Nærmere bestemt dagen inden Mette lukkede landet og få dage efter lukkede grænserne. Det var med andre ord på et hængende hår. Jeg bor alene da samtlige sociale ting blev “forbudt” fra den ene dag til den anden, besluttede jeg mig for at tage hjem til mine forældre på Fyn. I hvert fald indtil det værste var overstået. På det tidspunkt havde jeg vist ikke helt nogen anelse om, hvor stor og langsigtet det hele var. Jeg endte med at blive på Fyn i tre uger og siden har jeg været lidt frem og tilbage.
Med udsigten til, at det her kan vare i mange måneder – måske endda et helt år, er jeg selvfølgelig klar over, at det ikke kan fortsætte sådan. Så som det er med så meget andet i disse tider, tager jeg det som det kommer. Jeg kommer nok til at tage lidt flere ture hjem til Fyn end normalt, men på sigt satser jeg på, at Nørrebro bliver min base. Det skal jo ligesom også give mening at betale husleje 😉
Nogen vil nok også mene, at det er lidt stenet at flytte ind hos sine forældre i en alder af 33 men heldigvis har jeg nogle enormt gode af slagsen, der altid er klar på en gåtur, god mad, en film på Netflix og et ekstra glas vin. Med alt hvad der sker omkring os føles det også helt forkert at sætte spørgsmålstegn ved hvad der er stenet og hvad der ikke er. Det handler vist bare om at være glad og taknemmelig over det man har.
På listen over de ting jeg savner mest, ligger mine venner nummer 1. Hold.nu.fast hvor kunne jeg godt trænge til en middag med alle mine veninder. En tur på min lokale bar og sene nætter med lange snakke. Når jeg har været hjemme i København, har jeg set de nærmeste til en gåtur eller en kaffe i en baggård. Det er selvfølgelig bedre end ingenting, men slet ikke det samme.
Fremtiden
Fremtiden er usikker for mange af os og i høj grad også for mig. Hvordan mit liv ser ud om et år, har jeg ingen anelse om. Jeg kunne snildt bruge alt min gode energi på at bekymre mig om det, men jeg synes faktisk at jeg har fundet en god balance. Jeg tager en dag ad gangen og følger med i udviklingen. Jeg kan jo sådan set ikke gøre så meget andet og jeg kan snildt bruge mit overskud andre steder. Jeg har fundet en glæde i at fokusere på de gode ting og ikke mindst de små ting. Som sagt kunne min situation også være så meget værre end den er og der går ikke en time, hvor jeg ikke føler mig taknemmelig over det.
Den gode kaffe
Men nu hvor vi har godt gang i vores kaffedate, skal vi næsten også snakke lidt om selve kaffen. Det er jo trods alt den, der gav anledning til vores lille møde. Jeg har nemlig fået mulighed for at teste nogle helt geniale kaffefiltre fra Caffi. Da jeg fik en henvendelse fra dem, tøvede jeg ikke med at sige ja, for det er ganske enkelt et produkt, som jeg har manglet i evigheder.
Caffi laver filtre til stempelkander som har to simple funktioner; de fjerner grums fra kaffen og gør kanderne nemme at gøre rent. Hjemme hos mig er det netop kaffegrums og en lidt besværlig rengøring, der nærmest har fået min stempelkande til at gro fast i køkkenskabet. Eller stempelkandER, er det faktisk. Jeg har nemlig flere forskellige størrelser, for i en periode elskede jeg stempelkande-kaffe så højt, at det var min primære måde at servere min kaffe på. Heldigvis findes filtrene i flere forskellige størrelser og jeg har allerede fundet mine kander frem igen.
Filtrene kan købes over hele landet og I kan se en liste over forhandlere lige her. og de kan købes online her.
Men nok om kaffe og mig – hvordan går det hos jer?
