Reklamelinks: Kjole: Second Female Taske: Boyy Støvler: ARKET
Av min arm! Sikke en tid vi går igennem lige nu. Jeg tænker at de fleste af jer, nok har det ligesom jeg selv. Det er svært at holde fokus og i det hele taget svært at gøre det, man gør normalt. I går aftes havde jeg sat tiden af til at få ordnet en masse arbejde, der skulle indhentes efter min rejse. Jeg nåede nul og niks og brugte i stedet alle timerne på at tale i telefon med familie og et par venner i den store verden. På at tage beslutninger og på at holde mig opdateret på situationen. Det er crazy times.
Jeg havde egentlig også fået taget de her billeder, for at vise og fortælle lidt om den klipning, jeg fik inde hos Gun Britt i går, men ærligt, så føles det altså en anelse skørt at skrive linje op og ned om noget så simpelt, som hår. Tænker heller ikke, at det har den store interesse hos mange af jer, lige pt. Lad os håbe, at det bliver lidt mere relevant, næste gang jeg bliver klippet og at vi igen kan fokusere på den slags ligegyldigheder.
Til gengæld er jeg næsten glad for at få bekræftet, at det mindre angstanfald jeg oplevede i løbet af mit sidste døgn i Indien, egentlig ikke var helt uden grund og måske er der noget om den der sjette sans. Jeg kan næsten ikke sætte ord på hvor lettet jeg er over at jeg kom hjem, inden det gik helt crazy.
Jeg er optimistisk og tror på, at det her er en periode, vi skal igennem og hvis vi alle tænker og handler fornuftigt, så skal vi nok også komme ud på den anden side. Når det så er sagt, så er det klart, at jeg også er alvorligt bekymret for konsekvenserne. Især også for min egen lille forretning. Jeg er selvstændig og står mere eller mindre selv for at hente hver en krone hjem. De her dage, er det eneste der lander i min indbakke, den ene aflysning efter den anden og hvis det er en udvikling der fortsætter, så ser det sort ud. Men igen, jeg er optimist og min mavefornemmelse siger mig, at vi nok skal klare det sammen.
Jeg smiler stort på de her billeder, men de er også skudt i timerne inden jeg indså, hvor slemt det rent faktisk står til. Lige nu er vi alle i en situation, hvor vi lige skal vænne os til the new normal. Jeg håber inderligt, at hjulene ikke går helt i stå og at vi på en eller anden måde får det til at løbe rundt. Jeg håber også inderligt, at vi kan holde hovedet koldt og ikke gå i panik. Den hamstring-situation vi så i aftes, skræmmer mig en smule og jeg håber virkelig, at det blot var startproblemer.
Jeg var selv en tur i Rema 1000 her til morgen og jeg aldrig har set så mange mennesker dernede kl. 7.30 og så mange tomme hylder. Til gengæld var samtlige medarbejdere på arbejde og kæmpede hastigt med at fylde hylderne op. Det gjorde mig helt rørt og jeg fik lyst til at sende et kæmpe TAK til alle derude, som kommer til at løbe ekstra hurtigt i de her dage.
Jeg håber at I får en god dag derude, taget alt i betragtning. Jeg ved ikke helt hvornår jeg tjekker ind igen – jeg skal også lige vænne mig til alt det nye og på dage som i dag, føles det en anelse skørt, at skrive om overfladiske ting. Balancen skal jeg nok finde, men lige nu skal jeg også komme mig oven på den her mavepuster 🖤
