OM WEEKENDEN, EN BLAZER OG EN VINTERFERIE

OM WEEKENDEN, EN BLAZER OG EN VINTERFERIE 1Reklamelinks: Blazer: ARKET Bluse: Monki Jeans: Envii Sneakers: Nike p6000 Taske: Boyy

Reklame for ARKET

Hola chicas 🖤

Hvordan står tingene til ude hos jer? Har I vinterferie eller er det bare en helt almindelig tirsdag? Her på matriklen er det lidt af en blanding og i dag smutter jeg faktisk en tur til Fyn, hvor jeg har planer om at tilbringe resten af ugen. I weekenden skete der det, at jeg lige skulle tjekke op på min kalender for den kommende uge og til min store overraskelse, var alle dage helt frie. Ingen møder, ingen events, ingen ting, der skulle gøres et bestemt sted eller på et bestemt tidspunkt.

Hvor ofte får man lige sådan en omgang serveret? Jeg kan i hvert fald ikke huske hvornår det sidst er sket og derfor tog jeg også en hurtig beslutning og bestilte et par togbilletter til mit yndlingssted. Selvfølgelig er der stadig lidt arbejde der skal passes, men når det kan kombineres med ro, natur og frisk vind, så holder jeg mig ikke tilbage.

OM WEEKENDEN, EN BLAZER OG EN VINTERFERIE 3

Billederne her er fra i weekenden. Eller nærmere bestemt fra i lørdags. En weekend, der også var en af de mest rolige, jeg længe har haft. Lørdag var den mest begivenhedsrige, hvor jeg tilbragte det meste af dagen sammen med Emilie. Vi startede med frokost hos den nyåbnede Flavour Bastard, som bestemt ikke skuffede. Derefter gik vi ind til byen, hvor vi kiggede lidt butikker og shoppede en smule. Vi sluttede af med vin og endnu mere snak på Illum Rooftop og klokken var et godt stykke hen på aftenen, før jeg var hjemme. Det var virkelig en god dag og præcis den slags weekender, vil jeg gerne have flere af.

OM WEEKENDEN, EN BLAZER OG EN VINTERFERIE 5

Og så er der jo mit outfit, som også lige skal have et par ord med på vejen. Det har jeg nemlig haft på ret mange gange, de sidste par dage. I ved, et af dem, som man ved fungerer. Blazeren fra ARKET modtog jeg i sidste uge og jeg havde virkelig svært ved at få armene ned, da jeg åbnede pakken. Den er præcis ligeså lækker, som den ser ud på billederne på webshoppen og har det der helt perfekte oversize look. Behøver jeg sige, at det bliver en forårsfavorit?

Her på falderebet vil jeg også lige nævne min Boyy-taske. Det er måske den ting, der er blevet vist mest herinde gennem tiden (udover undertegnede, selvfølgelig) Derudover er det også en af dem, som jeg har fået aller flest spørgsmål omkring. Af en eller anden mærkelig grund, har det nemlig ikke altid været helt nem at få fat i netop den model. MEN nu har jeg lige opdaget, at Net-a-Porter har fået den i den SMUKKESTE cremefarve, så hvis nogen af jer, går og overvejer en ny lille forårstaske, så får den mine aller varmeste anbefalinger 🖤

OM WEEKENDEN, EN BLAZER OG EN VINTERFERIE 7

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments