I JANUAR SKAL JEG

Glædelig lørdag, venner 🖤

Hele 4 dage skulle vi ind i måneden, før jeg fik disket op med den traditionelle månedliste. Det er der nok heller ikke nogen der dør af og årets første par dage er alligvel også “kun” blevet tilbragt med hygge og gode stunder i Beirut.

Jeg landede på dansk jord i går eftermiddags efter verdens længste hjemrejse. Jeg skulle lige en tur over Kairo og vente i alt for mange timer – det kan jeg bestemt ikke anbefale. Det resulterede også i, at jeg gennemgik et helt døgn uden at sove på noget som helst tidspunkt. Det kan heller ikke anbefales. Men heldigvis har det været det hele værd, for det var altså verdens bedste beslutning at rejste ned til min veninde og hoppe ind i det nye år. Sjældent har jeg haft det så sjovt.

Noget der til gengæld ikke er så sjovt er, at jeg også landede til en del bekymrede beskeder fra folk, der ville høre om jeg var kommet sikkert ud af Mellemøsten, da konflikterne så nye højder i går. Det skær i mit hjerte. Både fordi det er så uretfærdigt over for alle de uskyldige sjæle, der betaler prisen og fordi vi endnu engang får et billede af den del af verden, som være farlig, utryk og fyldt med krig og ødelæggelse. Det er den desværre også, men den er også så meget mere end det og jeg håber inderligt, at freden indfinder sig i det kommende årti.

Men nok om det for nu. Selvom det selvfølgelig er et lidt stort skidt at gå fra at tale om krig til at dele de hyggelige og uskyldige planer, jeg har for de kommende uger. Januar står for døren og som I nok ved, er jeg bestemt ikke et vinter-menneske. Derfor tjekker jeg også ud af kulden for en stund og søger mod østens varme. Derudover har jeg også et par loppemarkeder på programmet, et par fødselsdage og selvfølgelig et gensyn med hverdagen.

I januar skal jeg 🖤

I JANUAR SKAL JEG 1En kold vinterdag i januar 2019

• Sælge ud af garderoben hele to gange. I dag går det løs i Nørrebrohallen og det gør det igen d. 18 hvor Veras åbner op det året første omgang.

• Lytte til en hulens masse musik. Det bliver altså en god måned for en pop-elsker som mig, hvor der både er nyt fra Justin Bieber, Selena Gomez og Lana Del Ray.

• Forhåbentlig en tur ned forbi ARKEN og se Picasso udstillingen inden den stopper. Det har været på min to-do siden den åbnede og det er da utroligt hvordan noget så rart og simpelt, kan være så svært at få gjort.

• Til Thailand. Ja, det har jeg vist ikke sagt herinde endnu? Men det er heller ikke en rejse, som har været planlagt specielt længe. Jeg skal afsted med en af mine rigtig gode veninder og der er faktisk allerede afgang på onsdag. Det var en af dem, hvor der dukkede det helt rigtige op, i den helt rigtige periode og til den helt rigtige pris.

• Fejre min nevøs 6 års fødselsdag. SEKS ÅR!!! Jeg har egentlig altid synes at det var verdens største klichè, når forældre “ikke forstår hvor tiden er blevet af” men nu giver det mening. Han har altså lige været baby og det er besteomt ikke seks år siden jeg mødte ham for første gang på en kold og snefuld vinteraften. Det var nok nærmere sidste år 😉 

• Faktisk noget hver evig eneste weekend og jeg kan næsten ikke huske hvornår det sidst er sket.

• Rydde op i mit kælderrum. Det har så stået øverst på min to-do-liste siden flyttede ind i min lejlighed i oktober og det irriterer mig noget så voldsomt, at jeg endnu ikke har fået det gjort. 

• Ind i en god rytme med opdateringerne herinde. Ærligt, så føler jeg ikke at jeg har været til stede på den måde som jeg gerne vil, de sidste mange uger. Det skyldes helt sikkert en god blanding af en del rejser, jul, nytår og travlhed på webshoppen. Det kan desværre både mærkes på besøgstal og jeres aktivitet i kommentarfeltet. Jeg savner jer 🖤

Hvad har I på programmet for den kommende måned? 

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
2 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments