Glædelig fredag, alle zuzsammen 🖤

I dag springer vi lige den klassiske fredagshilsen ud med det næste kapitel i mine tilbageblik på 2019. I sidste uge, handlede det om de opture, som året har budt på og i dag skal vi lidt over i en anden boldgade. Det ville jo være oplagt at kigge på årets nedture, men nu hvor jeg i en proces, hvor jeg forsøger at fokusere på alle de postitive ting i tilværelsen, ville det være lidt fjollet. Der er ingen grund til at dvæle ved de dumme ting.

I stedet vil jeg se på årets største udfordringer. De har naturligvis også alle tilført negative elementer, men vigtigst af alt, så har de også udfordret mig, lært mig ting og givet mig noget, som jeg tager med ind i det nye år.

Som sagt, er noget af det, som jeg holder aller mest af ved at lave de her indlæg, at de får mig til at tænke ekstra meget og hvis jeg skal være ærlig, så måtte jeg faktisk grave lidt, for at finde de nedenstående udfordringer. Det bekræfter mig i, at 2019 faktisk har været et rigtig godt år. Måske på grænsen til lidt kedeligt og forudsigeligt til tider. Men nok om det.

Nu til sagen og de største udfordringer..

Voksenlivet for real

2019 var året, hvor jeg fyldte 32 år. TOOGDREJDIVE. Det fatter jeg ikke specielt meget af og på mange måder føler jeg mig stadig som 25. Det er nok også det, der har været udfordringen. For selvom jeg som sådan ikke føler mig ældre, så er det ikke tilfældet for mine omgivelser. Mange af mine jævnaldrene bliver gift, får børn, bliver skilt, snakker om fronter til nye køkkener, tæller hvor mange timer de har sovet og låner ægte penge i banken. Pt. består min min største beslutning i hvor vidt jeg skal tage en backpacker-tur til Cosa Rica i det nye år.

Der er ikke noget, der er mere rigtigt end det andet og alt hvad jeg netop har skrevet, er bestemt ikke en kritik af mine omgivelser. Tro mig, der er dage, hvor jeg vil ønske at mit liv så sådan ud. Samtidig er der også dage, hvor jeg nyder alt det, jeg har. Friheden og kunne gøre præcis hvad jeg vil. Men ikke desto mindre, er det et vigtigt og uundgåeligt punkt på listen over 2019’s udfordringer, for det kan det bestemt også være.

Tonen på internettet

Det blev også året, hvor jeg for første gang fik lov til at smage på konsekvenserne ved at dele store dele af sit liv på internettet. At blive stillet til ansvar for det meste man siger og gør – på godt og ondt. Det har bestemt været godt for mig at skulle forholde mig kritisk til flere af mine handlinger og jeg har også lært af skulle forklare mig.

Men at læse onde og usande ting om mig selv, det vænner jeg mig aldrig til og selvom det, jeg har været udsat for, er småting, sammenlignet med det, som flere af mine kollegaer må stå model til. Alligevel har det til tider gjort så ondt, at jeg har overvejet, om det er det hele værd. Hver gang er jeg heldigvis kommet frem til, at det er det. Og selvom det aldrig bliver hverdag, sjovt eller nemt, så lærer man at håndtere det og at slå tankerne over på noget andet.

Selvom den hårde tone nok er kommet for at blive, så glæder det mig alligevel, at det også har været et år, hvor flere har sagt fra og hvor det også har fyldt en del i den offentlige debat. Da Umut Sakarya bl.a fik hele nationens opmærksomhed, da han sagde fra og meldte sig ud af Vild med dans, er blot et af de eksempler. Den slags håber jeg, at vi kommer til at se meget mere af i fremtiden.

Instagram

At jeg til tider kan have en anstrengt forhold til Instagram er bestemt ingen hemmelighed og i 2018 var det nok også med til at hive mig ned i et lidt sort sted. I år har det været meget bedre og størstedelen af tiden, har jeg formået at tage det for hvad det er og når jeg har følt, at det er gået udover mit humør og velbefindende, har jeg lukket ned og holdt en afstand.

Når app’en så alligvel er med på listen over årets største udfordringer, er det selvfølgelig også fordi den stadig fylder OG udfordrer. Jeg har netop fejret 10 års jubilæum som blogger om mine sociale medier har været min primære indtægtskilde, siden jeg stoppede med at studere for 5 år siden. Imens jeg har holdt fast i at være blogger og ikke influencer er Instagram vokset og vokset og hvor vi engang var godt og vel 20-30 bloggere i Danmark er vi nu så mange såkaldte influencere, at jeg på ingen måde har tal på det.

Jeg stoppede med at vokse på Instagram for længe siden og har egentlig også sluttet fred med det. At jeg så slet ikke forstår hvorfor, er en helt anden snak, for jeg er jo ret awesome derhenne 😉 (det var en joke). Jeg har ikke svaret på, hvorfor det ikke rykker så meget derhenne længere. Måske har jeg ikke andet at byde på, end så mange andre? Måske er jeg ikke relaterbar, smart nok eller bare lidt for almindelig.

Jeg har, som sagt, sluttet fred med situationen, så godt som man nu kan, for jeg vil bestemt ikke klage, hvis der lige pludselig kom 20.000 mere til. Og selvom jeg på mange måder holder af mediet og at det giver mulighed for at dele alle de små ting og selv bruger det til at finde inspiration på alle led og kanter, så vil jeg altid holde mest af at blogge. Her kan man gå i dybden og være kreativ på en helt anden måde og det holder jeg mest af.

At de kommercielle interesser kigger mere og mere mod Instagram, kan jeg ikke løbe fra og når man så blot er en lille bitte fik i et gigantisk hav, er det klart, at det giver udfordringer.

Windflower

Min webshop Windflower, som jeg langt om længe kunne lancere i September var også med på listen over årets højdepunkter. Mest af alt har det også været totalt optur og jeg har ikke fortrudt et sekund. Det er gået – og går – rigtig godt og det sætter jeg virkelig stor pris på.

Når det så er sagt, så er det klart, at der også har fulgt udfordringer med og nok også flere, end jeg havde forventet. Den største af dem alle, har været tiden. Hold.nu.fast. for en tidsrøver. I mange år jeg opdateret to gange dagligt herinde, men siden Windflowers lancering, har det på ingen måde været en mulighed. Det er alt fra at pakke pakker, sende dem, skrive kort, ordne alt det regnskabsmæssige, der også følger med, skyde billeder, tænke nye strategier, løse tekniske problemer, opdatere sociale medier, tage nye beslutninger osv.

Men det har været det hele værd og det ville det stadig være hvis jeg lukkede butikken i morgen. Alt det jeg har lært om at drive forretning vil jeg på ingen måde være foruden.

Forresten arbejder jeg også på et indlæg om hvordan det går og om processen. Jeg har efterhånden samlet så mange gode råd, som jeg gerne vil dele, hvis der skulle sidde andre derude og drømme om at gøre det samme.

Flytning

Endnu et punkt, som også var med på listen over årets opture og mest af alt har det også været en KÆMPE optur, at jeg langt om længe har fået min egen lejlighed og at den endda er placeret, på præcis den plet, hvor jeg aller helst vil bo.

Men selve flytningen og alt det praktiske omkring den, er altså noget af det, der også har trukket tænder ud i løbet af efteråret. Der er jo bare SÅ meget arbejde i sådan en omgang og selvom jeg på mange måder slap billigt, fordi jeg fandt frem til de sejeste flyttemænd og har en far, som er tømrer og kan klare de fleste praktiske opgaver på nul komma fem, så har den også udfordret mig og sat mig på prøve.

Jeg har måtte erkende, at jeg på ingen måde er handy og jeg har for længst droppet mit mål om at lære at bruge en boremaskine. Det har været en vanvittig dyr fornøjelse og selvom jeg ikke har investeret i store nye møbler, er der alligevel hele tiden dukket ting om, som jeg manglede i mit nye hjem.

Men som sagt, er det mest af alt en kæmpe opturs-ting og jeg elsker virkelig mit nye hjælp. Men en ting, der er sikker og vist er, at der skal gå lang tid, før jeg flytter igen.

Hvad har været jeres største udfordringer i løbet af året?