VIDUNDERLIGE SECONDHANDFUND – MIT NYE WINDFLOWER-KAPITEL

I løbet af de seneste uger har jeg hist og her nævnt noget med, at jeg var i fuld sving med at arbejde på noget nyt henne hos Windflower. Min egen webshop, som jeg lancerede for et par måneder siden.

Lad mig starte med at sige, at jeg er dybt taknemmelig over den modtagelse, som min lille business har fået. Jeg lancerede med en håndfuld smukke toilettasker og make up-punge i fire forskellige designs og to forskellige størrelser og en række halskæder og armbånd, som jeg selv har lavet ud af perler, som jeg har fundet i diverse genbrugsbutikker og på loppemarkeder. Der gik ikke mange dage før èn af toilettaskerne var udsolgt og netop nu, er der kun få tilbage af de fleste andre modeller. Jeg arbejder dog på, at få flere hjem inden længe.

VIDUNDERLIGE SECONDHANDFUND - MIT NYE WINDFLOWER-KAPITEL 1

Hele processen omkring opbygningen af Windflower har være noget af det mest lærerige, jeg længe har kastet mig ud i. Men også noget af det sjoveste. Hold nu op hvor har jeg hygget mig med at stable det hele på benene. Alt fra layout, opbygning af webshoppen, skydning af billeder og ikke mindst udvælgelsen af produkterne.

Hvad jeg vist aldrig har fortalt jer er, at hele min idè opstod tilbage i foråret og dengang var det faktisk tanken, at det primært skulle være med gode Secondhand i fokus. Hvis man har læst med herinde i lidt tid, så er man heller ikke i tvivl om, at jeg har en kæmpe kærlighed til netop det.

SECONDHAND

Secondhand udgør en stor del af min egen garderobe og jeg er evigt på jagt efter de gode fund. Så nu, min damer (og herrer?) går jeg tilbage til der hvor det hele startede og tilføjer en secondhand-sektion. Om det måske endda går hen og bliver det bærende element på sigt, vil jeg heller ikke udelukke.

VIDUNDERLIGE SECONDHANDFUND - MIT NYE WINDFLOWER-KAPITEL 2En smuk blomstervest

Netop nu har jeg fyldt webshoppen op med gode fund, som jeg har brugt flere måneder på at finde og udvælge og jeg er SÅ glad for resultatet og samtlige styles er nogle, som jeg selv ville have at elske at have i min garderobe og det gør mig faktisk lidt ondt, at de ikke “rigtigt” er mine.

Jeg har gjort en dyd ud af at holde priserne i et niveau, hvor alle kan være med og så svinger de naturligvis også lidt, da indkøbsprisen og varierer. Der kommer løbende til at komme nye varer og allerede nu, har jeg en bunke gode fund liggende, som blot venter på at blive fotograferet, målt og lagt op. Derfor kan jeg på det aller varmeste anbefale at følge med på Instagram, hvor jeg naturligvis deler, så snart der er nye skatte at finde.

VIDUNDERLIGE SECONDHANDFUND - MIT NYE WINDFLOWER-KAPITEL 3Sweatshirt / Håndtaske / Cardigan

Som den pige (og blogger) jeg nu engang er, så elsker jeg naturligvis at få nyt tøj og nye tasker, men vi lever også i en tid, hvor vores allesammens planet ikke har det alt for godt og vi er nødt til at passe på den og tænke os om. Især når det kommer til vores behov for konstant at ville have noget nyt. Personligt er det bestemt også noget jeg har taget til mig i løbet af de seneste år og jeg har i høj grad ændret min eget forbrugsmønster. Jeg køber langt færre ting og når jeg gør og går langt mere efter kvalitet og langtidsholdbare af slagsen. Af præcis samme grund er jeg også begyndt at dyrke secondhand endnu mere og i min verden, er det noget nær den perfekte måde at tilføje lidt nyt og unikt til garderoben, med god samvittighed og det gør mig ualmindelig glad, hvis jeg kan få lov til at bidrage til en lille smule mere secondhand-shopping.

Jeg håber inderligt at I vil tage godt imod mit nye projekt og hvis I har spørgsmål, kommentarer eller feedback må I hellere end gerne skrive til mig 🖤

FIND HELE UDVALGET HER

VIDUNDERLIGE SECONDHANDFUND - MIT NYE WINDFLOWER-KAPITEL 4Håndtaske / Blomster t-shirt

Feel free to share
Facebook
Pinterest
Email
Abonner
Giv besked om
0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments